Pressemeddelelser
Publiceret den: 04-05-2022
Plantedrikvirksomheden Dryk og Den Danske Naturfond har lavet et unikt samarbejde, som sætter dansk natur fri for hver solgte karton plantedrik. Hesbjerg Skov på Fyn er første frisatte skov, Dryk har været med til at finansiere.

Grønspætter, sorte egern, rislende vandløb og urørt natur. Sådan vil der fremover og i al evighed se ud i Hesbjerg Skov. Skoven er nemlig købt fri af Den Danske Naturfond med donationer fra private og fra virksomheder, heriblandt fra Dryk.

"For hver karton Dryk plantedrik vi sælger i Danmark, donerer vi et beløb, som sikrer et stykke natur svarende til kartonens bund. Det er en meget konkret og ligetil måde at donere på, og alle Dryks kunder er helt automatisk med på vejen til at skabe mere fri natur i Danmark," siger Christian Christensen, CEO hos Dryk.
I alt 1.059 m2 skov er det blevet muligt at sætte fri i år gennem Dryks princip med "1 karton = 1 stykke natur", og skoven er gennem Naturfonden sikret, så den får lov at være vild og fri natur for altid.

Naturfondens direktør Flemming Nielsen er glad for samarbejdet om at sætte naturen fri:
"Vi er meget glade for, at Dryk vil hjælpe Naturfonden med at give den vilde natur mere plads. Det mangler vi i Danmark. Højst 1 procent af vores land er områder, hvor naturen kan trives frit. Men sammen kan vi hjælpe den trængte natur på fode igen. Kvadratmeter for kvadratmeter. Jo flere, der hjælper til, jo mere natur kan vi redde."

Hesbjerg Skov ligger 10 kilometer ude for Odense og er åben for alle året rundt.

Fakta Dryk:
Dryk er dansk og laver plantedrikke af høj kvalitet med naturlige råvarer.
Produktion af plantedrik udleder 70 % mindre CO2 og udnytter arealet 11 gange bedre end komælk.
For hver karton Dryk du køber, sætter vi sammen et stykke natur fri svarende til kartonens bund.
Læs mere her: www.dryk.dk

Fakta Den Danske Naturfond:
Den Danske Naturfond er en uafhængig non-profit fond, der køber, beskytter og genopretter natur i hele Danmark.
Naturområderne er tilgængelige for alle, og de er sat fri for altid.
Læs mere her: www.naturfonden.dk

Kontakt:
Christian Christiansen, CEO, Dryk
Luise Falhof, Kommunikationschef, Dryk
Kontaktperson:
Christian Christensen
Telefon:+4571774980
 
Afsender:
Dryk Aps
Dyrehavevej 5
4672 Klippinge
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166