Husk den journalistiske synsvinkel
Det er afgørende for pressemeddelelsen, at den har en spændende journalistisk nyhedsvinkel og samtidig lever op til avisens formkrav.
En sådan pressemeddelelse har stor sandsynlighed for at blive bragt i medierne.
Er den derimod blot en reklametekst i artikelform, ender den med stor sandsynlighed direkte i redaktørernes papirkurve uden nogen værdi for nogen.
En pressemeddelelse er typisk på én A4 side og indeholder som en nyhedsartikel gør, en overskrift, en indledning og brødtekst samt kontaktinformation.
En god pressemeddelelse fortæller en relevant nyhed. Samtidig meddeler den sit enkle budskab i overskrifter og på de første par linjer. Læserens interesse bliver hurtigt vakt, og han får svar på sine spørgsmål. Pressemeddelelsen er altid skrevet i et objektivt sprog uden for meget selvros.
Skal budskabet frem, er meddelelsen skrevet i et sprog, som målgruppen kan forstå. Spar på alt for mange
kringlede fagudtryk.
Derudover indeholder en pressemeddelelse altid en kontaktperson, der kan svare på spørgsmål helst 24
timer i døgnet.
En pressemeddelelse skal være kort og nem at gå til. Den skal være fejlfri og uden floskler - og så skal den
indeholde en god historie.
Vi håber, at vi med denne guide har givet dig lyst og mod til selv, at skrive din næste pressemeddelelse. Vi vil ønske dig held og lykke og har du spørgsmål, skal du være meget velkommen til at kontakte os.