Pressemeddelelser
Publiceret den: 04-05-2021
Efter 15 måneders Corona-nedlukning kan Klaus Prüfer fra Den jyske vinskole begynde at ånde lettet op. Han er nu klar med den første rejse efter den svære tid.

Rejsebranchen har været hårdt ramt af Corona-restriktionerne, men nu lysner det endelig, og der begynder så småt at komme muligheder for de rejsehungrende danskere.
- Vi glæder os utroligt meget til igen at komme ud at rejse, fortæller Klaus Prüfer, der igennem 40 år har arrangeret rejser i Den jyske Vinskole.
- Det har været en belastende tid, både økonomisk og mentalt, men nu lægger vi ud med et helt fantastisk drømmecruise på Rhinen. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Den jyske vinskole udbyder grupperejser, der hovedsageligt henvender sig til de mere modne mennesker.
- Normalt er de fleste af vores deltagere +50 år, men denne gang forventer vi, at det bliver +60, da man skal være færdig-vaccineret for at kunne komme med. Og det bliver nok ikke alle, der kunne have lyst til at komme med, der når det i denne omgang, mener Klaus, men lover, at der kommer flere rejser i efteråret.

Klaus er rejseleder på næsten alle rejserne, som den jyske Vinskole har arrangeret, og står selv for at planlægge dem i den mindste detalje.
- Vores rejser er ”all inclusive” lige fra udflugterne ned til drikkevarerne til gourmetmåltiderne, og vi gør meget ud af, at det skal være både spændende såvel som afslappende at være afsted. Det er vi ret gode til, når jeg selv skal sige det, smiler Klaus.

At Den jyske vinskole har haft held med at gøre sine kunder tilfredse vidner en gengangerprocent på over 80% om.
- Mange af vores rejsedeltagere kommer igen og igen, fortæller Klaus. Der opstår et fællesskab på turene, der er helt unikt. Det er dels pga. antallet af deltagere, der ikke overskrider 15-20 stykker og så går jeg meget op i, om folk hygger sig på turene.

Så langt hovedparten af de begrænsede antal pladser går de gamle kunder, men der er altid plads til nye, forsikrer Klaus Prüfer.

------------
Gourmet-cruise på Rhinen
Billedskønne omgivelser - stop i charmerende havnebyer med guidet bytur i blandt andet Rotterdam, Köln, Mainz, Strassburg og Basel. Oplev for eksempel den enestående Kölner domkirke, smukke bindingsværkhuse, hyggelige vinstuer i Alsace samt det fantastiske 'Rhinen i flammer-show', hvor mange festligt belyste skibe samles, og ved solnedgangen et festfyrværkeri uden sidestykke.

Afgange og priser
12 dages cruise på Rhinen med Den jyske Vinskole den 5.-16. august 2021. Priser fra kr. 17.950,- per person inkl. fly, transport, 12 dages cruise, 1/1 pension og diverse udflugter. Vine/vand inkl. til skibets måltider. Der flyves med Lufthansa inkl. lille traktement fra Billund og Kbh.

Læs mere på www.denjyskevinskole.dk eller ring til Klaus Prüfer på 21836985
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166