Pressemeddelelser
Publiceret den: 28-04-2021
Lukketid har sit afsæt i H&M i København en uge før jul i 1999. Det sner på denne travle fredag, hvor der er en halv time til lukketid og 14 dage til år 2000. Køen til prøverummene er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak. Vi møder elleve meget forskellige kvinder, hvis veje krydses i julehandlens ulvetime.

I hver fortælling oplever vi den enkelte kvindes livsdrama, der er på vej i en ny retning. Vi er med dem hver især præcis en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999. Hvad sker der i hver enkelt kvindes liv på disse meget følelsesladede højtidsaftener, hvor alt skal være perfekt, men aldrig er det?

Alle fortællinger har et symbolsk lag, der udtrykkes i den enkelte histories titel, og selve stedet for disse fortællinger om forskelligt kvindeliv er også symbolladet: Omklædningsrummet. Det er her, vi som kvinder står hudløse og afklædte foran spejlet, og hvor vi kan forvandle os til Lolitaer, festdronninger, nybagte mødre, karrierekvinder eller noget helt femte.

Christine Bojsen Træden, bosiddende i København, er forfatter og har skrevet noveller, digte og sangtekster. Fire af hendes noveller har vundet konkurrencer, to har været bragt i radioprogrammet Erotika og to andre i Information, og herudover har hun bidraget til flere antologier. Christine skriver sangtekster til jazzsangerinde og musiker Ninna Milner. De har udgivet to anmelderroste plader, Songs for Sentient Beings (2016) og Treasures of the Heart (2020).



For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:

forlaget.braendpunkt@gmail.com


Læs mere på: www.brændpunkt.dk


Tak for jeres opmærksomhed.

Forlaget Brændpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166