Pressemeddelelser
Publiceret den: 12-04-2021
I årtier har Fuzzy (Jens Vilhelm Pedersen) været en af Danmarks mest anerkendte, og afholdte, komponister.
Kendt som en utrolig alsidig komponist med en fantastisk pædagogisk gave, som har inspireret unge som gamle igennem programmer som "Fuzzys Værksted" (1992).

Som filmkomponist har han været aktiv siden 70'erne, og skrevet musik til nogle af de mest ikoniske danske film og tv-serier, heriblandt: 'En By i Provinsen', 'Samson & Sally', 'Dansen med Regitze' og 'Bogart'.

Til trods for den store popularitet har Fuzzys filmmusik desværre aldrig været udgivet. Men det bliver den nu!

Det danske pladeselskab PlantSounds, som tidligere har udsendt musikken til bl.a. Olsenbanden og Bjergkøbing Grand Prix, har allieret sig med Fuzzy og dykket dybt ned i hans fantastiske virke.

Samarbejdet har hurtigt båret frugt, og de kan nu præsentere den første udgivelse, som udkommer mandag d. 12/4-21.

Det er musikken fra Jannik Hastrup ambitiøse animationsfilm "H. C. Andersen & Den Skæve Skygge" fra 1998.
Musikken er en masterclass i hvordan et stort orkester lyder i hænderne på en sand mester, og Fuzzy har skabt det måske mest ambitiøse filmscore nogensinde til en dansk film?

Udgivelsen indeholder 44 minutters musik, heriblandt to sange sunget af Povl Dissing, som også udgives for første gang.
Den er tilgængelig på CD og på alle streaming tjenester, og udgivelsen er støttet af Dansk Komponistforening/Koda Kultur.
_______
Fuzzy og Jesper Hansen (fra PlantSounds, som er tovholder på projektet og stifter af Dansk Filmmusik-Arkiv) står til rådighed for spørgsmål, og kan kontaktes gennem Jesper Hansen.
Al musikken, og artwork kan downloades på følgende link
https://www.dropbox.com/s/i7154ee7g44j0xp/Pressemateriale%20Den%20Sk%C3%A6ve%20Skygge.zip?dl=0
Kontaktperson:
Jesper Hansen
Telefon:60240707
 
Afsender:
PlantSounds
H. C. Ørsteds Vej 22H, 1
1879 Frederiksberg
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166