Pressemeddelelser
Publiceret den: 30-01-2021
Siden 14. januar har 253 pizza-steder jagtet titlen som Danmarks Bedste Pizza 2021 i OpdagDanmarks årlige afstemning. Alt i alt er der blevet afgivet over 37.000 stemmer pr. sms og app. Vinderne skulle have været kåret torsdag d. 28. januar, men mistænkelig adfærd i dagene op til afgørelsen fik OpdagDanmark til at udskyde afgørelsen for at undersøge sagen. Nu er der langt om længe fundet en vinder.

Hvert år kårer OpdagDanmark landets bedste oplevelser inden for en række kategorier, hvor folk via sms og app kan stemme på deres favoritter og være med til at bestemme, hvor man finder de bedste badehoteller, campingpladser, ishuse, burgers m.m. I år skulle Danmarks Bedste Pizza kåres for anden gang og det gik ikke stille for sig, da over 37.000 stemmer blev afgivet via sms og app.

Det hele så længe ud til at være i skønneste orden, men i de sidste døgn af afstemningen, hvor det hele skulle afgøres, begyndte der at tælle stemmer ind i stort antal på mærkelige tidspunkter af døgnet.

”En morgen, hvor vi møder ind, kan vi se, at vi har fået ekstra mange stemmer i løbet af natten, og mange af vores brugere har også sendt mails til os og gjort os opmærksomme på, at der foregår noget mystisk,” udtaler Lau Starcke-Jensen, der er partner i OpdagDanmark.

”Vi laver mest disse afstemninger for sjov og for at gøre opmærksom på alle de skønne steder i Danmark, men vi ved også godt, at der er mange ting på spil, og derfor er vi nødt til at tage eventuel misbrug af systemet seriøst”.

Da OpdagDanmark begyndte at kontakte de telefonnumre, der har afgivet stemmer på mærkværdige tidspunkter, gik opkaldet ofte direkte på telefonsvareren, og det kan i høj grad tyde på, at der har været taletidskort eller digitale tjenester i brug. Det er ikke tilladt at bruge disse tjenester og derfor var man fra OpdagDanmarks side nødt til at tjekke op på, at alle stemmer var gyldige.

”Vi har i dag sendt en endelig bekræftelse ud til de mange numre, der har været brugt til at stemme, og alle de telefonnumre, vi ikke har kunnet levere til, fx fordi nummeret ikke længere er aktivt i en telefon, har vi frasorteret i den endelige stilling,” fortæller Lau Starcke-Jensen.

Ud af de 37.716 stemmer blev 1.821 stemmer fjernet.

Det har givet en endelig stilling for top 10 i Danmark:
1. Papa's Pizza & Kebab House, Skørping
2. Billund Pizza & Steak House
3. Papas Pizza, Herning
4. Il Padrino, Hinnerup
5. Korup Pizza, Odense NV
6. Nostro, Grevinge
7. Pizzaria og Burgerhouse, Ballerup
8. Hot House Pizza, Ringe
9. Mamma’s Pizza & Restaurant, Aabybro
10. Konstantinobel, Vejle
Se hvordan det endte i de respektive regioner og byer herunder.

Link til afstemningerne:

Hele Danmark: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/

Sjælland: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/sjaelland/
Fyn: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/fyn/
Nordjylland: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/nordjylland/
Midtjylland: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/midtjylland/
Sydjylland: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/sydjylland/

København: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/koebenhavn/
Odense: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/odense/
Aarhus: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/aarhus/
Aalborg: https://www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza/aalborg/


Om OpdagDanmark
OpdagDanmark er en privat turistvirksomhed etableret af iværksætterne Sebastian Søndergaard og Lau Starcke-Jensen. OpdagDanmark.dk følges af over 36.000 på Facebook, 14.000 på Instagram og 16.000 nyhedsbrevsmodtagere. 15.000 har downloadet appen, der er gratis.

Kontakt Lau Starcke-Jensen, partner og redaktør, på +45 53 63 12 14 eller lau@opdagdanmark.dk
Kontaktperson:
Lau Starcke-Jensen, partner og redaktør, på eller
Telefon:+45 53 63 12 14
 
Afsender:
OpdagDanmark ApS
Østre Alle 102
9000 Aalborg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse