Pressemeddelelser
Publiceret den: 18-12-2020
Julen nærmer sig, og for mange betyder det at de sidste julegaver skal i hus. Men med de nye coronarestriktioner, skal meget af detailhandlen lukke ned. Derfor tilbyder smykkefirmaet Ro Copenhagen personligt at køre ud med pakker d. 24 december på hele Sjælland.

Ønsker man at bestille sine gaver på nettet, skal man se at komme i gang. Deadline er overskredet hos mange webshops og transportørerne forventer længere leveringstid grundet den stigende mængde pakker. De nye restriktioner rammer både detailhandlens omsætning og dem som køber julegaver i sidste øjeblik. For at løse denne udfordring tilbyder det danske smykkefirma Ro Copenhagen i Ishøj for første gang nogensinde levering d. 24 december. Alle bestillinger som er lagt på rocopenhagen.dk inden d. 23 december kl. 23.59 med levering til Sjælland vil blive leveret senest d. 24 af personalet.

Medstifter af Ro Copenhagen Frank Nissen udtaler:
”Vi er en del mænd, som altid er ude i sidste øjeblik og det er et kæmpe problem, når alt er lukket og man gerne vil forkæle sin bedre halvdel. Derfor kører vi personligt ud med ordrer inden julemiddagen starter, så roen kan sænke sig.”

Ro Copenhagen overholder selvfølgelig de gældende regler fra Sundhedsstyrelsen. Der vil derfor blive sprittet af, båret mundbind eller visir og holdt afstand under levering.

Om Ro Copenhagen
Ro Copenhagen er et dansk smykkebrand grundlagt af smykkedesigner Helle Leiberg Nissen. Hos Ro Copenhagen deler vi en passion for ærligt design, godt håndværk og ægte kvalitet, hvilket afspejles i vores smykker, som er håndlavede kvalitetssmykker i 18 karat rød- og hvidguld.
Kontaktperson:
Nanna Lund
Telefon:70301313
 
Afsender:
Ro Copenhagen
Baldershøj 27
2635 Ishøj
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166