Pressemeddelelser
Publiceret den: 04-12-2020
Kødets velsmag og grøntsagernes klimavenlighed kombineres nu i produkter der sælges fra Meny i Nordjylland og Roskilde

Nem mad er ikke det samme som usund mad der skader klimaet. Tværtimod, mener den uafhængige engrosvirksomhed Kloster-Hede som sælger bøffer, pølser og brunchpølser med højt grøntsagsindhold og uden E-numre til detailhandlen og restauranter. Produkterne kan findes i Meny-butikker i Skagen, Sæby, Aalborg og Roskilde

Midt i et madlavningskursus mellem sydende pander og boblende gryder stillede Kloster-Hedes grundlægger, Michael Klostermann, sig selv nogle spørgsmål:
Hvad gør vi, hvis vi gerne vil sætte tænderne i en velsmagende bøf uden at få dårlig klimasmag i munden, og er der en vej, så vi kan forene kødets velsmag med grøntsagernes vitaminer og klimavenlighed?
Sammen med kokke og slagtermestre gik Micael Klostermann i gang med et kulinarisk maratonløb for at finde den rigtige recept på bøffen og pølsen der både indeholder kød, velsmagende grøntsager og som tager ansvar for klimaet.

Produkterne fandt sin form med 100 procent danske råvarer både hvad angår kødet og grøntsagerne. Kloster-Hede bruger ingen E-numre, og alle produkter opbevares på frost og kan tilberedes direkte fra frossen tilstand. Det betyder, at der ikke skal bruges tid på optøning, og at alle produkter holder sig helt friske frem til middagsbordet.

Bøffer og pølser indeholder halvt kød og halvt grøntsager. Det er selvfølgelig også muligt at tilberede sit måltid med forskellige grøntsager som tilbehør men i bøffen har Kloster-Hede sikret sig, at der både er kød og grøntsager.

”Jeg synes, det vil være synd, hvis vi helt fjerner kødet fra de danske middagsborde, men på den anden side er vi nødt til at tage klimakrisen alvorligt. Derfor handler det om at kombinere godt kød med grøntsager af en høj kvalitet der sikrer velsmag og god klimasamvittighed. Det hele skal kunne tilberedes hurtigt på en travl hverdag,” siger Michael Klostermann.

Kloster-Hede tager de nye trends i danskernes forbrugsvaner seriøst herunder respekten for de gode råvarer, nej til E-numre og fokus på madspild. Netop frostvarer er gode til at reducere madspildet, da man f.eks. ikke står med overskydende grøntsager som er for få til at gemme og som derfor tit ryger i skraldespanden.

”Vi lægger afgørende vægt på, at alle vores råvarer er 100 procent danske. Vi ønsker at bakke massivt op om dansk landbrug, og vi vil kun bruge danske produkter,” understreger Marie Thiersen, som er konceptudvikler hos Kloster-Hede og fortsætter:

”Vores kød er derfor købt hos danske landmænd, da dansk kødproduktion er blandt EU’s mest klimaeffektive. Vores grøntsager er ligeledes købt af danske producenter, da vi på den måde kan opnå friskere grøntsager som ofte vil indeholder færre sprøjtemidler end udenlandske grøntsager.

På den måde er vi med til at støtte det konventionelle danske landbrug samtidig med, at vi er med til at sætte et lavere CO2 aftryk.”
Kontaktperson:
Marie Thiersen
Telefon:25718071
 
Afsender:
Kloster-Hede
Københavnsvej 7
3550 Slangerup Slangerup
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse