Pressemeddelelser
Publiceret den: 16-05-2019
24. maj 2019 udkommer "Egne rækker - et muntert tidsbillede" af Niels Christian Larsen

”Stationsbyen Broum ligger i den del af landet, hvor Poul udtales, så det rimer på skovl, hvor det er almen viden, at en grå Ferguson startes ved at føre gearstangen i nordvestposition, og hvor sproget er rigt på øgenavne, men fattigt på udråbstegn.”

Denne første sætning sætter scenen i romanen. De efterfølgende sider giver et muntert tidsbillede af livet i Vestjylland midt i 1960'erne og den lille stationsbys bestræbelser med at bringe førsteholdet i fodbold op i serie 1.

De mest centrale personer er udtagelseskomiteen, der udgøres af Skummeren, dennes bror, Søren, Bajong og Tolveren. Vi er med på møderne i frisørsalonen, hvor problemerne vendes og drejes og sladderen trives i bedste velgående.

Forfatteren, Niels Chr. Larsen, f. 1950, er født og opvokset i en vestjysk stationsby, hvor alt var roligt, forudsigeligt, og få ville hinanden ondt. Blev der stjålet en cykel, var det samtaleemne. Da lægeparret skulle skilles, stod tiden stille.

Bogen er noget så sjældent som en hyldest til det lette og sorgløse. Den giver et muntert tidsbillede af livet i 60'erne i Vestjylland.


Gratis anmeldereksemplar kan rekvireres på: forlaget.braendpunkt@gmail.com


Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse