Pressemeddelelser
Publiceret den: 05-03-2019
Det er der noget, der tyder på. Susanne Meelbye har researchet sig frem til hidtil ukendte oplysninger i sagen. I sin nye bog ’Det Perfekte Bedrag’ har hun gravet en kæmpe svindelsag frem, som politiet ikke forholdte sig til, da de efterforskede den sagnomspundne drabssag.

I forbindelsen med efterforskningen af hendes mosters Else Langkjærs mistænkelige dødsfald, blev Susanne Meelbye opmærksom på at der var mindst 15 lighedspunkter til dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Da hun læste sagen fra dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, gik det op for hende, at to personer og deres firmaer havde hun hørt om før. Oplysningerne havde Susanne fået af sin mormor mange år før, med den besked: ”Når tiden kommer, vil du finde svar”.

Mormors svar førte hende på sporet af August Schmitz. Den svenske storsvindler formåede at holde sig under radaren og skjule sandheden om, hvorfor han indledte et samarbejde med 13 danske tekstilfabrikanter i 1946. Ingen havde forestillet sig, at denne pæne mand, der var konsul og forretningsmand, kunne være så udspekuleret, og at han havde kopieret sit omfangsrige bedrageri fra Sverige, velvidende at han kunne blive opdaget. Et bedrageriforetagende, der i sidste ende fik dødelige følgevirkninger, da ægteparret Jacobsen blev myrdet.


’Det Perfekte Bedrag’ beretter om, hvordan man allerede for 70 år siden svindlede med forretninger og skuffeselskaber, som man stadig ser i dag med hvidvask af penge. Historien handler om magtbegær og storhedsvanvid. Om manipulationer og løgne så fantastiske, at bankdirektører, bestyrelser og revisorer på stribe blev betaget af dem. Og om de menneskelige omkostninger ved bedraget og det ansvar, den enkelte havde for at sige til og fra.

Susanne Meelbye stiller spørgsmålet, om drabene på ægteparret Jacobsen i virkeligheden kunne være undgået, hvis politiet havde grebet Else Langkjærs drabssag anderledes an. Og om det er rimeligt, at der findes myndigheder i Danmark, som ikke skal stå til ansvar, hvis de sjusker eller laver en fejl med borgernes retssikkerhed.

Andre bøger fra forfatteren: Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, Mordet på Moster - Sagen genoptaget, Mistænkelige Dødsfald og Pigen uden iris.



Fakta

”Det Perfekte Bedrag” udkommer den 5. marts 2019.

Udgivet på Forlaget Meelbye
Faglig konsulent: Kim W. Vammen, vicepolitikommissær Københavns Politi
ISBN 978-87-970189-5-8
Kontaktperson:
Susanne Meelbye
Telefon:22884450
 
Afsender:
Forlaget Meelbye
Skejbyparken 143
8200 Aarhus
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse