Pressemeddelelser
Publiceret den: 02-01-2019
I denne ellers så glade juletid sidder der nu trængte familier med ekstra ondt i maven.

En meget typisk donation fra Julehjælpen.dk er et gavekort til Fætter BR. Et gavekort som i disse dage har mistet dets værdi og nu bare er et stykke plast.

Formanden for Julehjælpen.dk Rene Nørbjerg siger: "Det er en frygtelig situation for alle børnefamilier, der i disse dage skulle ud og købe legetøj til deres børn. Især frygteligt synes jeg dog det er, at trængte familier der i forvejen ikke har meget at gøre med, nu mister denne måske eneste julegave til deres barn."

Det er meget almindeligt, at man, via fx Julehjælpen.dk, kan få et gavekort til disse butikker, hvor man så kan købe julegaven til børnene eller man kan givet gavekortet i julegave, så børnene selv kan være med til at vælge julegaven under udsalget i januar.

"Julehjælpen.dk vil straks gå i gang med at kontakte alle de modtagere, der har fået et gavekort til Fætter BR m.m. via os. Hvis de ikke har brugt gavekortet endnu, sender vi dem et nyt gavekort til en af vores samarbejdspartnere. På den måde kan de alligevel købe en julegave", fortæller formanden for Julehjælpen.dk.

Således kan børnene, som er de vigtigste i julehjælpen.dk's øjne, stadig få en julegave - lige som alle deres kammerater har fået de sidste mange dage.
Kontaktperson:
Joan Faurskov
Telefon:51357562
 
Afsender:
Julehjælpen.dk
Østre Alle 56, 1
2100 København Ø
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse