Pressemeddelelser
Publiceret den: 29-12-2018
Venstres medlemmer i Københavns Storkreds har nomineret Charlotte Munch som storkredsens kandidat til Europaparlamentsvalget den 26. maj 2019.
Venstre vælger formelt kandidatlisten ved et ekstraordinært landsmøde i Bella Centret den 2. marts 2019.
Charlotte, 51 år, er medlem af Kommunalbestyrelsen i Hvidovre. Charlotte er også folketingskandidat for Venstre i Lyngby kredsen.
”Danmark har en stor rolle at spille i Europa, og vi skal præge samarbejdet, så det får et fortsat stærkt islæt af den demokratiske tradition, med stærk folkelig opbakning og tillidsfuldt samarbejde, som har gjort de nordiske lande til nogle af de bedste lande i verden at leve i. Det vil jeg gerne slå et slag for, ved at stille op som kandidat til Europa-Parlamentet til valget i maj 2019”, siger Charlotte Munch.
”Charlotte kender sin valgkreds rigtig godt fra sit erhverv, sin kommune og fra sin hverdag. Charlotte har også vist sig som en stærk og tillidvækkende kommunikator, som taler lige ud af posen! Det europæiske samarbejde handler for Danmark om, hvordan det giver os alle sammen en bedre hverdag. Det er den fortælling vi skal ud med i valgkampen, og den ser jeg frem til med Charlotte som kandidat” udtaler Egil Rindorf, formand for Venstre’s Europaudvalg for Københavns Omegn.

Pressebillede i høj opløsning her: https://www.venstre.dk/_Resources/Persistent/a6e6de9ddbc819dc3201038df932e03b2c76d7b0/Charlotte%20Munch%20-%20Hvidovre.jpg

Egil Rindorf
Formand for Venstre’s Europaudvalg for Københavns Omegn

For spørgsmål og kommentarer:
Charlotte Munch, tlf. +45 5084 4004, cxm@hvidovre.dk
Egil Rindorf, tlf. +45 4098 3281, egil@rindorf.net
Kontaktperson:
Egil Rindorf
Telefon:40983281
 
Afsender:
Venstre's Europaudvalg for Københavns Omegn
Toftekærsvej 28B
2820 Gentofte
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse