Pressemeddelelser
Publiceret den: 19-06-2017
Agathe af Anne Cathrine Bomann udkom den 15. maj 2017

Agathe er en lille roman om nogle af de helt store temaer i tilværelsen: ensomheden, kærligheden og den meningsløshed, der kan ramme én, når man ikke for alvor er engageret i sit eget liv.

Anne Cathrine Bomann er født i 1983 og er uddannet psykolog. Agathe er hendes første roman.

Lektørudtalelse fra DBC
"Patienten Agathe bliver et spejl på hovedpersonens egen mislykkede tilværelse, men måske det alligevel ikke er for sent at engagere sig i livet. Bogen er overskuelig og hurtig at læse. Men på trods af dens enkelhed vil dens universelle tematik appellere til mange læsere."
Michael Linde Larsen, DBC

Bechs Books om Agathe
Det er en bog, der giver stof til eftertanke, uden at den er svær at læse. Jeg er sikker på, at de fleste læsere vil kunne nikke genkendende til en del af de følelser/tanker, som man hører om, både fra hovedpersonen og de øvrige karakterer i bogen. Selvom jeg slet ikke forventede det, så er jeg vild med Agathe. Det er meget sjældent, at jeg læser en bog mere end én gang, men jeg tror faktisk, at Agathe vil blive læst igen.
/Tine

Kig ind i Bogens verden om Agathe
Måske skyldes det, at forfatteren selv er uddannet psykolog. Samtidig mærker man, at hun er digter, og den knappe stil og det smukke sprog gør romanen på én gang letlæst og læseværdig. Jeg er i sagens natur ikke den bedste til at bedømme, om hun helt formår at gengive en 71-årig mands mindset. Men man fornemmer, at Anne Cathrine Bomann har et solidt greb om sin hovedperson, og fortæller-stemmen fremstår troværdig. Det er kort sagt en stor fornøjelse at læse en så velskrevet lille roman på blot 111 sider, der fanger læseren fra først til sidst.

Bogrummet 5/5 stjerner
En bog som jeg helt klart vil anbefale alle at læse. Der er noget “feel good” over den, noget livsglæde og noget eftertænksomhed. Og det er rart at få en vinkel på en hovedperson som er oppe i årerne men som stadig ønsker at møde kærligheden, hvad enten den er planlagt eller ej.
Bogen har efterladt et stort indtryk hos mig omend den ikke er særlig lang. Jeg håber rigtig mange vil stifte bekendtskab med “Agathe”!

Tårnby Bladet
Derfor er det en sand glæde ind imellem at træffe på en debutroman som Anne Cathrine Bomanns Agathe. En fin og spinkel roman - lille format – korte kapitler – i alt 112 sider, og med en stregtegning af en lille forpjusket fugl på omslaget.
Handlingen svarer ganske til bogens udseende: en ældre og livstræt psykiater er ved at tælle ned til sin kommende pension.
Søren Markvard

Julie The Bookcat 5/5 stjerner
Sproget i sig selv er fængende og nogle af sætningerne er vældig finurlige. De korte kapitler gør det overskueligt og fortællingen var langt mere interessant end jeg kunne forvente. Jeg blev simpelthen så positivt overrasket af den lille, fine bog.
Agathe og psykiaterens forhold udviklede sig undervejs på en måde, så jeg måtte læse videre. For hvordan ville det ende? På trods af, fortællingen ikke er længere, end den er, afrundes den på en fin måde, og jeg sidder ikke tilbage med ubesvarede spørgsmål eller uforløste følelser.


© 2017 Anne Cathrine Bomann og Forlaget Brændpunkt
Grafisk opsætning af omslag: Søren Klok
1. udgave, 1. oplag
Tryk: Scandinavian Book A/S
ISBN: 9788793383210
112 sider
Pris for trykt bog kr. 199,-
Pris for E-bog kr. 99,-

Læs mere på www.brændpunkt.dk og bestil gratis læseeksemplar på forlaget.braendpunkt@gmail.com inden den 22. juni 2017

Ved ønske om interview el.lign. kontakt forfatteren på mail: ac_541@hotmail.com

Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Tanghavevej 12
5883 Oure
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse