Pressemeddelelser
Publiceret den: 13-02-2017
Med det stigende udbud af professionelle freelancere, er det blevet muligt at etablere selv relativt store virksomheder uden faste medarbejdere og faste kontorer – og dermed minimale faste omkostninger. Danske MarketingSelector er et godt eksempel på den globale trend hen i mod den såkaldte ”gig economy”.

Ifølge Forbes vil en af de væsentligste trends på arbejdspladsen i 2017 være en betydelig større anvendelse af ”blending workforce”, hvor freelancere og faste medarbejdere arbejder sammen på projekter. Årsagen skal søges i en større kapacitetsmæssig fleksibilitet og adgang til specialist-ressourcer. I USA forventes det inden for en 5 års periode, at freelancere vil udgøre 40% af arbejdsstyrken. Tallet er mindre for Danmark – men stærkt stigende i mange industrier.

Da mange freelancere sources globalt og derfor ofte arbejder remote og virtuelt, vil behovet for store, dyre kontorer også falde. Det er noget den globale virksomhed Regus kan registrere. De nyeste undersøgelser foretaget af Regus, der udbyder fleksible kontorløsninger, afslører, at kontorfællesskaber nu ses som en langsigtet mulighed for virksomheder, frem for en midlertidig løsning.

Country Manager hos Regus i Danmark, Peter Møller forklarer: ”Før i tiden blev kontorfællesskaber betragtet som en kortsigtet løsning for nystartede virksomheder med et stramt budget eller iværksættere, som ønskede selskab. Vores nyeste undersøgelse viser, at to tredjedele af de 40.000 svarpersoner så flere virksomheder integrere kontorfællesskaber og co-working i deres langsigtede strategi.” Med en 2-cifret årlig vækst i omsætning de sidste 10 år, er det ikke bare ord fra Regus, men en model mange virksomheder har taget til sig.

Co-working skaber mulighed for øget agilitet og en mere lean forretningsmodel

Da marketing-platformen MarketingSelector A/S blev skabt i 2015, var den grundlæggende ide, at tilbyde spidskompetencer til alle projekter og samtidig gøre det det på en måde som gav maksimal fleksibilitet med hensyn til ressourcer og omkostninger.

Med fokus på reel kundeværdi ville vi gerne udfordre den gængse konsulent-model med få senior partnere, mange juniorer og dyre kontorer i centrum, udtaler Managing Partner i MarketingSelector A/S, Henrik Vesterborg Andersen. Jeg er den eneste fastansatte, resten af vores 40 medarbejdere er på konsulentaftale og arbejder hos kunden eller virtuelt sammen med vores kunder. Når vi har behov for mødefaciliteter til kundemøder eller arbejdsmøder, benytter vi Regus som fleksibelt kontorhotel. Det gør os agile og meget konkurrencedygtige på projektpriser.

Kan man skabe en win-win-win case?

Den store fleksibilitet og de lave faste omkostninger er naturligvis interessant som forretningsmodel, men er det også en fordel for kunden og freelancer?

”Vi har anvendt MarketingSelector som marketingpartner i et år nu og co-working set-uppet har fungeret rigtig fint for os. De dækker en bred vifte af spidskompetencer og kæder det hele sammen med senior projektledelse. Vi arbejder noget mere virtuelt end i vores tidligere bureau-samarbejder, men det er kun med til at øge vores egen produktivitet, udtaler Senior Marketing Manager Anne Høst Stenbæk, Arla Foods Ingredients.

”Som konsulent eller freelancer har man naturligvis ikke det samme sikkerhedsnet, men muligheden for at arbejde med det, man synes man er bedst til og synes er sjovest, giver en stor jobtilfredshed. Samtidig er fleksibiliteten et ekstra plus. Jeg kan godt sige nej til en opgave, hvis jeg har travlt med et andet projekt eller synes den ligger uden for min comfort zone – uden at det påvirker min relation til MarketingSelector-netværket”, siger Thomas Boldsen, Art Director & Konceptudvikler.
Kontaktperson:
Henrik Vesterborg Andersen
Telefon:41743732
 
Afsender:
MarketingSelector A/S
Birkegården 113
3500 Værløse
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse