Pressemeddelelser
Publiceret den: 26-01-2017
Den 15. januar i år, blev den årlige prisuddeling EUROPEAN INNOVATION AWARD afholdt i Stuttgart. KABE blev tildelt en prisen i kategorien "Connectivity" i forbindelse med det elektriske opkoblingssystem ”KABE Smart D”.

European Innovation Award (EIA) er en pris som 14 tidsskrifter fra forskellige europæiske lande distribuerer til producenter i campingbranchen. ”EIA” belønner smarte og innovative idéer og produkter, der gavner forbrugerne. I år blev KABE den store vinder ved dette års European Innovation Award galla. Det svenske selskab modtog priser for KABE´s elektriske system Smart D, som er standard i alle KABE autocampere og i KABES campingvognserier Royal, Hacienda og Imperial.

- Vi er meget begejstrede for den flotte pris, siger Mikael Blomqvist, Vice President og teknisk chef på KABE fabrikken i Sverige.

KABE Smart D system
Alle KABE autocampere og campingvogne i Royal-, Hacienda- og Imperial-serien har dermed det prisbelønnede Smart D kontrolpanel. Smart D er et system, der kan styre og overvåge alle funktioner i vognen, således at brugeren kun skal koncentrere sig om at aflæse ét display til f.eks. vand, spildevand, varme, belysning, aircondition, batteri og lignende. Systemet er baseret på de samme principper som nutidens computerstyrede elektriske system i biler, hvor systemet kommunikerer og styre de forskellige enheder i bilen.

Med fokus på brugervenlig er KABE´s kontrolpanel designet til at være nemt og enkelt at betjene via en touch-skærm med symboler på. Alt er samlet på ét sted og herfra kan alle informationer aflæses og styres. Fra displayet kan man aflæse den aktuelle statusoplysning på bl.a. niveauet for frisk- og spildevand, batteriets kapacitet, kontrollere aircondition og styre temperaturen i vognen. Hvis man har tilkobling til byvand, eller varme i forruden på autocamperen, kan dette ligeledes kontrolleres. Systemet har desuden flere alarmfunktioner, som minder om, når det er tid til service, eller hvis en sikring springer. Derudover kan man ligeledes styre alt lys, og aktivere natbelysning. Kontrolpanelet og det elektriske system er baseret på CIB-teknologi (Caravan Industrial Bus), som er den nyeste standard i caravan- og autocamperindustrien.

KABE Smart D Remote (fjernbetjening via mobiltelefonen)
Systemet kan sågar fjernstyres med en Smartphone. Dette sker via en app ”Kabe D Smart Remote”, på en internet-tjeneste, som giver en sikker forbindelse. Derudover medfølger en Wi-Fi-router med modem, som giver en stabil internetforbindelse på hele turen. Selvfølgelig kan du også streame lyd og video til PC og TV. ”KABE D Smart Remote” er standard i Imperial serien og kan bestilles som ekstraudstyr i alle Royal og Hacienda modeller.

- Denne pris er en meget vigtig anerkendelse, og bekræfter at KABE´s slogan "Altid et skridt foran" står stærkt selv i et europæisk perspektiv, udtaler Steen Reinholdt Rasmussen fra Intercamp A/S, der er importør af KABE i Danmark.
Kontaktperson:
Steen Rasmussen
Telefon:76840820
 
Afsender:
Intercamp A/S
Industrivej 11
6640 Lunderskov
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse