Pressemeddelelser
Publiceret den: 08-08-2018
Den danske og internationalt anerkendte rosenforædler Rosa Eskelund er blevet hædret med Verdensorganisationen af Rosenselskabers fornemme Gyldne Rose. Den flotte pris gives i anerkendelse af bl.a. Rosa Eskelunds forædling af rosen ’Friendship Forever’ i anledning af verdensorganisationens 50 års jubilæum.

Selvom man driver sin virksomhed i idylliske Dyreborg på Sydfyn, kan man godt sætte sit fingeraftryk på verdenskortet. Det har den internationalt anerkendte rosenforædler Rosa Eskelund gjort mange gange i form af prisvindende roser på de store udstillinger og i testhaver i udlandet.
I juli kunne den succesfulde rosenforædler så tilføje endnu en fornem pris, idet Verdensorganisationen af Rosenselskaber tildelte Rosa Eskelund ”Den Gyldne Rose”.

I sin begrundelse for prisen sagde Dr. Tommy Cairns, verdensorganisationens tidligere præsident:
- Prisen ”Den Gyldne Rose” hylder og anerkender Rosa Eskelunds generøse og fornemme indsats ved at skabe en ny rose til Verdensorganisationen af Rosenselskaber i anledning af organisationens 50 års jubilæum. Rosa Eskelund er en ægte mester på sit felt. Vi er heldige at have en super stjerne som Rosa – hun er en hel særlig personlighed.

Rosenforædler Rosa Eskelund modtog prisen i forbindelse med Verdensorganisationens kongres med 750 delegerede fra hele verden, som blev afholdt i København i juli. Det var naturligvis en glad Rosa Eskelund, som takkede for ’Den Gyldne Rose’:
- Jeg blev meget overrasket over at blive tildelt denne flotte pris. Det er en stor ære, og jeg er meget taknemmelig for denne anerkendelse.

Rosa Eskelund har siden 1998 drevet sin forædlingsvirksomhed ‘Roses Forever’. Hendes store forædlingsarbejde omfatter ikke bare de smukke haveroser, men også snitroser og potteroser, og de mange smukke ’rosenbørn’ fra den sydfynske idyl produceres nu i gartnerier og planteskoler verden over.

Billedtekst: Dr. Tommy Cairns, Verdensorganisationen af Rosenselskaber og rosenforædler Rosa Eskelund
Foto: Anders Bach –foto kan frit benyttes

Billedtekst: Den nye rose ’Friendship Forever’ sammen med Den Gyldne Rose.

Foto: Kan frit benyttes

Yderligere information:

Rosa Eskelund
Tlf: +45-51571990
E mail Re@roses-forever.com
- - - - - - - - -

Om ’Roses Forever‘
’Roses Forever’ er en dansk rosenforædlingsvirksomhed, der står bag kvalitetsroserne Roses Forever® and Infinity® mini roser.
Det nye Plant’n’Relax® koncept er en serie af meget smukke haveroser, som er udviklet med fokus på sundhed. Serien består af mange forskellige sorter, og mange er særdeles velegnede til at vokse på egen rod.
Viking Roses® er den seneste brand indenfor snitroser med mange forskellige blomsterformer og stærke farver.
Se mere på www.roses-forever.dk

Om World Federation of Rose Societies
Verdensorganisationen af Rosenselskaber er en sammenslutning af nationale rosenselskaber i 40 lande og repræsenterer rosenelskere over hele verden.
Verdensorganisation – WFRS – blev grundlagt i London i 1968 af repræsentanter for rosenselskaber i Østrig, Belgien, Israel, New Zealand, Rumænien, Sydafrika, Storbritannien og USA. Formålet var at afholde internationale konferencer om roser og virke som et videnscenter for roser.

Indtil i dag har WFRS afholdt 18 internationale konferencer – den seneste i dagene 28. juni – 4. juli 2018 i København.
WFRS uddeler priser til unikke roser and til stjerner indenfor rosenverdenen. WFRS hædrer også enestående rosenhaver og rosenbøger over hele verden.
Kontaktperson:
Rosa Eskelund
Telefon:5157 1990
 
Afsender:
Dania Marketing
Vestervangen 50
4300 Holbæk
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse