Pressemeddelelser
Publiceret den: 29-05-2018
Kom og oplev, hvordan kunstnere, designere, håndværkere, producenter, gin- og whiskymagere samt kokke har fundet sammen i et unikt arbejds- og bofællesskab i den lille finske landsby Fiskars, 90 km sydvest for Helsinki.

Fra 1649 og frem til 1970’erne var Fiskars en travl by med masser af arbejde på fabrikkerne, som fremstillede fremsynede løsninger til landbruget og senere de velkendte orange sakse. Fiskars voksede sig imidlertid større og større og flyttede til sidst produktionen. Tilbage stod de smukke industri- og administrationsbygninger samt en række idylliske boliger og ejernes eget flotte domicil. Omgivet af skove og søer, elge og - myg.

I stedet for at lade landsbyen forsvinde i glemslen, besluttede ejerkredsen bag Fiskars at give designere, glaskunstnere, snedkere, keramikere og andre kreative muligheden for at leje sig ind i de unikke lokaler og boliger.

I Fiskars Village bor i dag godt 600 mennesker, og den velfungerende kunstnersammenslutning med i alt 117 medlemmer driver den fælles designbutik - ONOMA. Butikken holder et meget højt kvalitetsniveau. Fiskars Village får besøg af over 100.000 turister hvert år fra hele verden.

Til ferniseringen på torsdag, den 31. maj kl. 17 kan du møde nogle af kunstnerne fra Fiskars og se et udvalg af deres produkter, som fremstilles lokalt. Udstillingen er åben fra 1. til 30. juni 2017. http://onoma.fi/

ONOMA pop-up udstilling på DesignWERCK, Krudtløbsvej 12, 1439 København K - 45 33 13 04 04 - Åbent onsdag til søndag fra kl. 12 til 18.
Kontaktperson:
Ib Schifter Schou
Telefon:27280947
 
Afsender:
DESIGN WERCK
Krudtløbsvej 12, Quintus Bastion
1439 København
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse