Pressemeddelelser
Publiceret den: 07-05-2018
Når sandheden skal frem af Ingeborg Sebbelin - udkom 5. maj 2018

En ensom gammel mand dør på plejehjemmet Solvangen i stationsbyen Tige, og pludselig vælter hemmelighederne ud af en notesbog i et sengebord på stue 42 og af nogle gamle breve i en papkasse på et loft. Hemmelighederne puffer til andre hemmeligheder og forvandler sig til sandheder for ganske almindelige mennesker i Tige. Alvorlige sandheder om pengeafpresning, seksuelt misbrug og narko. Men også ganske almindelige og banale sandheder om uerklæret kærlighed og utroskab. Alt imens den gamle mand upåagtet bisættes, brændes og sættes i jorden.

Ingeborg Sebbelin (1960). Uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har desuden studeret Samfundsfag og Dansk Litteraturhistorie på Aarhus og Aalborg Universiteter. Hun arbejder sognepræst i Himmerland.

Tidligere udgivelser:  
Nu det alligevel er for sent ,2012, samt novellen Uønsket i antologien Tvivl, 2005, og novellen Molly i antologien Gåseøjne på omgang, 2016.


Fra drengeår til hentehår af Jens Hvilshøj Andersen - udkom 1. maj 2018

Digte fra årene 1973 til 2018 - stort og småt fra et farverigt liv. Der er betragtninger, introspektion, kærlighedserklæringer og meget mere set fra gulvplan. Der er legen med ord, sammenfiltringer og perspektiver.
Jens Hvilshøj Andersen, født 1955, pensionist, aktiv bedstefar, familiemenneske, flittig læser, lommefilosof, musikelsker og meget mere. Har siden 1973 skrevet digte til skrivebordsskuffen og debuterer nu med digtsamlingen Fra drengeår til hentehår.


Tak for jeres opmærksomhed. 

Anmeldereksemplar kan rekvireres på: forlaget.braendpunkt@gmail.com


Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Tanghavevej 12
5883 Oure
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse