Pressemeddelelser
Publiceret den: 10-10-2017
Undergulvsfirmaet Uniplan Danmark, der på mindre end tre år har nået en årsomsætning på 100 mio, er blevet omdannet til et aktieselskab med professionel bestyrelse. Steffen Rasmussen fra Junkbuster er indsat som formand i en vækstvirksomhed i rivende udvikling.

---

Uniplan Danmark er på få år blevet en af landets førende leverandører af undergulve til store byggeprojekter, og har på nuværende tidspunkt lukket ordrer for 100 mio. kroner i 2018.

”Vækstkurven har været nærmest lodret fra dag 1. Hvis væksten fortsætter i det tempo – og det tyder det på, at det gør – så er vi nødt til at lave de tiltag, som det kræver at være en stor virksomhed,” siger Morten Alexis Wrem, der sammen med Hamed Alaei tegner direktionen i den unge undergulvsvirksomhed.

Professionel bestyrelse med væksterfaring
Derfor er virksomheden nu omdannet til et aktieselskab, og der er blevet indsat en professionel bestyrelse med Steffen Rasmussen som formand. Steffen Rasmussen har selv erfaring med vækstvirksomhed i stor skala som direktør for virksomheden Junkbusters.

”Virksomheden er på nuværende tidspunkt et sted, hvor jeg rent organisatorisk kan bidrage til udviklingen med min erfaring, og hvor jeg sammen med Morten og Hamed har mulighed for at forme denne virksomhed til en af byggebranchens helt klare stjerner – og det er en opgave som jeg ikke KAN sige nej til!” udtaler Steffen Rasmussen om sine bevæggrunde for at påtage sig rollen som bestyrelsesformand.

”Uniplan Danmark er i rivende udvikling og har i løbet af de sidste to år formået at skabe sig en helt unik markedsposition inden for branchen undergulve. Den udvikling ser vi forsætte og det er en rejse som jeg utrolig gerne være en del af,” siger den nye bestyrelsesformand.

Vil være Danmarks største inden for undergulve i 2018
Siden februar sidste år har Uniplan Danmark taget en stor del af markedet for slidlagsgulve som underentreprenør for en række af de største entreprenører i Danmark. Der er landet kontrakter på de mest prestigefyldte byggerier i Danmark, blandt andet The Silo i København og Ø4 i Aarhus. I dag beskæftiger virksomheden 53 medarbejdere og har lavet godt 360.000 kvadratmeter undergulv.

”Først og fremmest vil vi nu fokusere på at styrke organisationen, så vi kan tilbyde vores service i hele landet. I 2018 vil vi være Danmarks største virksomhed inden for undergulve og er derudover i færd med at udvikle vores eget produkt som vi også har store forventninger til,” fortæller Steffen Rasmussen om de kommende opgaver for den nye bestyrelse.

---

Om Uniplan Danmark:
Udfører undergulve som underleverandør på store byggeprojekter. Der udføres både slidlagsgulve, tyndpuds og EPSbeton-gulve (lyd- og varmeisolerende gulve af cement, bindevæske blandet med EPS-kugler). Materialerne pumpes direkte ind i lejligheder og kontorer i op til 20 etagers højde, hvor gulvene afrettes.

Direktion: Morten Alexis Wrem og Hamed Alaei

53 medarbejdere, 13 betonpumper, 22 biler

Omsætning på 30,7 mio. kr. og et resultat på 2,44 mio. kr. i 2016.

Har lukket ordrer for 90 mio. i 2017 og 100 mio. for 2018.

Har ordrer for 40 mio. i Jylland og har netop åbnet afdeling i Fredericia.

Godt 360.000 kvadratmeter undergulv udført.

Se referencer på http://www.uniplandanmark.dk/referencer.php
Kontaktperson:
Morten Wrem, direktør
Telefon:28345163
 
Afsender:
Uniplan Danmark A/S
Valhøjs Alle 155
2610 Rødovre
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse