Pressemeddelelser
Publiceret den: 12-09-2017
Majed Holdings IvS, en online ure- og smykkebutik beliggende i København, har for første gang opnået finansiering gennem crowdlending. De arbejder i det daglige primært med salg af ure og smykker i stilfuldt, tidløst design til modebevidste danskere via online-butikker som WatchbandsDanmark.com.

Ledelsen søgte 70.000 kr. til oversættelser, nye varelagre og online-markedsføring, som er rettet mod Norge og Sverige. Majed Holdings IvS oprettede en låneansøgning online, som blev godkendt og kreditvurderet af Lendino. Lånet blev derefter udbudt på Lendinos lånemarked, som p.t. har over 1.300 aktive långivere, og blev finansieret af 37 långivere på kun 10 minutter.

For mere information omkring lånet:
Andreas Helgason Rex, CMO & Partner i Lendino A/S
Telefon: 51 35 31 11, mail: andreas@lendino.dk


Om Lendino:
Lendino A/S blev stiftet i begyndelsen af 2014 med en vision om at sikre nemmere og billigere erhvervslån til danske virksomheder og samtidig levere en attraktiv investeringsmulighed for private og professionelle investorer. Lendino har formidlet mere end 60 mio. kr. i erhvervslån.

Lendino formidlede Nordens første crowdfundede erhvervslån til Retap, som designer bæredygtige vandflasker. Lånet på 200.000 kr. finansierede Retaps ambitiøse planer om ekspansion til det amerikanske marked.

For mere information omkring Lendino:
Esben Bistrup Halvorsen, adm. direktør i Lendino A/S
Telefon: 23 74 20 26, mail: esben@lendino.dk


Om Crowdlending:
Lendino vurderer, at det danske marked for crowdlending bliver et seriøst alternativ til konventionel finansiering inden for en kort årrække, især hvis det danske marked fortsat følger den globale trend. Ifølge Dansk Crowdfunding Forening er crowdlending det største område inden for crowdfunding både globalt og i Danmark. Globalt blev der gennem crowdfunding rejst 34,4 mia. dollars i 2015, hvoraf crowdlending udgjorde 73%. Det danske crowdfundingmarked er derimod delt næsten ligeligt mellem crowdlending og belønningscrowdfunding: I 2016 blev der i Danmark rejst ca. 60 mio. kr. gennem crowdlending og 50 mio. kr. gennem belønningscrowdfunding. Årsagen til den lige fordeling kan blandt andet findes i de mange danske belønningsprojekter, der finansieres på internationale crowdfundingplatforme som Kickstarter og Indiegogo.
Kontaktperson:
Andreas Helgason Rex
Telefon:51353111
 
Afsender:
LENDINO A/S
Applebys Plads 7
1411 København K
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse