Pressemeddelelser
Publiceret den: 23-08-2017
Homegoal i Helsingør vækster og har igen opnået finansiering gennem crowdlending. Virksomheden er specialiseret inden for produktion af håndlavede fodboldmål til baghaven og fremstiller nu også gyngestativer. Målene er danskproducerede af træ med 3 års garanti. Fokus har været på ikke blot lokalt producerede produkter, men også på at give kundeservice i verdensklasse.

Homegoal fik et crowdlendet lån på 210.000 kr. formidlet gennem Lendino i sommeren 2016 til udvikling af en tysk webshop og søgemaskineoptimering i Tyskland. Ét år senere og der er stadig gang i den hos Homegoal, der nu udvider sortimentet med gyngestativer samt flytter til bedre og større produktionslokaler.
Derfor ansøgte Homegoal om endnu et lån gennem Lendino i sommeren 2017, denne gang på 355.000 kr., som dækker depositum på de nye lokaler samt en større automatiseret skærestation til træet.

Kort om lånene:
Lån 1: 210.000 kr. finansieret i august 2016 af 86 långivere på 20 timer.
Lån 2: 355.000 kr. finansieret i juli 2017 af 133 långivere på kun 4 timer.
Homegoal oprettede en låneansøgning online, som blev godkendt og kreditvurderet af Lendino. Lånene blev derefter udbudt på Lendinos lånemarked, som p.t. har over 1.200 aktive långivere.

Du kan se mere om Homegoal i denne video: https://player.vimeo.com/video/224440396

For mere information omkring lånet:
Andreas Helgason Rex, CMO & Partner i Lendino A/S
Telefon: 51 35 31 11, mail: andreas@lendino.dk

Simon Paulsen, Direktør i Homegoal ApS
Telefon: 22 78 10 18, mail: info@homegoal.dk

Om Lendino:
Lendino A/S blev stiftet i begyndelsen af 2014 med en vision om at sikre nemmere og billigere erhvervslån til etablerede virksomheder og samtidig levere en attraktiv investeringsmulighed for private og professionelle investorer. Lendino er med en formidlet volumen på over 60.000.000 kr. den største udbyder af crowdfundede erhvervslån i Norden.

Lendino formidlede det første nordiske crowdlending-lån nogensinde til Retap ApS, som designer bæredygtige vandflasker. Lånet på 200.000 kr. finansierede Retap ApS’ ambitiøse planer om ekspansion til det amerikanske marked.

For mere information omkring Lendino:
Esben Bistrup Halvorsen, adm. direktør i Lendino A/S
Telefon: 23 74 20 26, mail: esben@lendino.dk


Om Crowdlending:
Lendino vurderer, at det danske marked for crowdlending bliver et seriøst alternativ til konventionel finansiering inden for en kort årrække, især hvis det danske marked fortsat følger den globale trend.

Ifølge Dansk Crowdfunding Forening er crowdlending det største område inden for crowdfunding både globalt og i Danmark. Globalt blev der gennem crowdfunding rejst 34,4 mia. dollars i 2015, hvoraf crowdlending udgjorde 73%. Det danske crowdfundingmarked er derimod delt næsten ligeligt mellem crowdlending og reward-crowdfunding: i 2016 blev der i Danmark rejst ca. 60 mio. kr. gennem crowdlending og 50 mio. kr. gennem reward-crowdfunding. Årsagen til den lige fordeling kan blandt andet findes i de mange danske rewardprojekter, der finansieres på internationale crowdfundingplatforme som Kickstarter og Indiegogo.
Kontaktperson:
Andreas Helgason Rex
Telefon:51353111
 
Afsender:
LENDINO A/S
Strandgade 4A
1401 København K
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse