Pressemeddelelser
Publiceret den: 20-08-2024
Hjernerystelser beskrives ofte som et overset handicap, der til gengæld kan være stærkt invaliderende for dem, der rammes og deres pårørende. Det har forfatterparret Charlotte og Martin Berwald valgt at skrive en roman om for at sætte fokus på den underbelyste problemstilling.

I romanen ”Men verden løb videre” følger vi den flittige fitness-pige Cecilie, som er i gang med sit sidste år på gymnasiet, inden turen går videre på universitetet med bedsteveninden Sofia. En dag ændres Cecilies liv dramatisk, da hun bliver offer for en flugtbilist. De synlige skader heles hurtigt, men langt værre er det med alt det, man ikke kan se, og langsomt står det klart, at alt måske er forandret for altid.

Romanen er Charlotte Berwalds 25. udgivelse som forfatter, og med sig har hun denne gang ægtemanden Martin Berwald, der debuterer som forfatter.
- Det er meget stort for mig at træde ind i denne branche. Jeg har skrevet hele mit liv, men aldrig komplekst og sammenhængende nok til, at det har tålt udgivelse, udtaler Martin Berwald.

Romanen har et vist selvbiografisk element over sig, idet Charlotte Berwald selv i efteråret 2021 blev kørt ned og pådrog sig en drilsk hjernerystelse, som hun stadig døjer med efterveerne af.
- Det blev ret hurtig klart for mig, at min hjerne begyndte at fungere på en anden måde, og særligt det første år efter hændelsen var jeg meget ramt. I denne bog oplever vi elementer af det gennem Cecilies oplevelser, og jeg håber, det kan skabe fokus på de tusinder af danskere, der hvert år lever med mén efter hjernerystelser, fortæller Charlotte Berwald.

”Men verden løb videre” udkommer 20. september 2024 på forlaget Brændpunkt.


For yderligere info eller interesse i anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54



Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Ibsensvej 22
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166