Pressemeddelelser
Publiceret den: 13-06-2024
Dobbeltspil

Det internationale klimatopmøde venter forude, og alt er tilrettelagt med henblik på den amerikanske præsident Neil Oharas deltagelse. Om han kommer, holdes indtil videre hemmeligt. Kun få kender til de allerede fastlagte planer.

Frem mod topmødet indtræffer der flere brutale overfald og drab på unge mennesker i københavnsområdet. Handler det om voldsaktivister eller rabiate terrorister, der hensynsløst hærger - eller noget helt tredje? Politiinspektør Erik Carlsen med staben fra Gården i København er i vildrede og bliver konfronteret med en nærmest umulig opgave… Men langsomt begynder sporene at pege i én retning og kun i én retning...

Dobbeltspil. Steen Harvig. Trykværket. 304 sider. 269 kr. Udkommer 18. juni 24.

"Stabile kvaliteter gør Steen Harvig til kult blandt krimilæsere" (Bo Tao Michaëlis, Politiken)

"...som præcist skrivende iagttager af psykodramaer fører Steen Harvig sin læser ind i en besættende fascination af voldsomme mentale kræfter" ( Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten)

Om Steen Harvigs forrige krimi DET SIDSTE VIDNE skrev anmeldere:

"Lurmærket krimilitteratur, som gedigent skriver sig ind i en dansk krimitradition. Pointeret realisme, moderat moralisme og plotmæssig sammenhæng...alt sammen leveret i en stilfærdig, men strikt prosa med faktuel realisme og intrigant elegance" ( Bo Tao Michaëlis i Politiken)

"...efter min mening er Steen Harvig en af Danmarks bedste krimiforfattere" (Jannik Lunn, Bogpusheren)

Steen Harvig bor på Frederiksberg
Kontaktperson:
Trykværket
Telefon:53545740
 
Afsender:
Trykværket
Sindingvej 63
8600 Silkeborg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166