Nu er der hjælp på vej til pårørende til OCD-ramte
Publiceret den: 18-03-2024
OCD-FORENINGEN UDBYDER EN RÆKKE KURSER FOR PÅRØRENDE TIL OCD-RAMTE
OCD (på dansk obsessiv-kompulsiv tilstand) er en angstlidelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Det er en sygdom, hvor den ramte er fanget i et pinefuldt mønster af tvangstanker og tvangshandlinger og en rigtig hård sygdom at leve med.
Men OCD er faktisk også en rigtig hård sygdom at være vidne/pårørende til. På grund af OCD-symptomernes natur er OCD en af de psykiske lidelser, der påvirker livskvaliteten for de pårørende allermest. Det er derfor vigtigt, at man som pårørende passer på sig selv og tilgodeser sine egne behov.
Som pårørende til en OCD-ramt kan der være rigtig mange situationer, hvor det er stort set umuligt selv at finde frem til, hvad der er rigtigt at gøre. Tvivl og usikkerhed præger ofte relationen til den kære, og det kan være en rigtig svær balance, hvordan man som pårørende bedst støtter en OCD-ramt – uden samtidig at støtte OCD’en (for meget). Men nu er der hjælp på vej.
OCD-foreningen har fået mulighed for at udbyde en række kurser for pårørende til OCD-ramte. I efteråret 2024 udbydes 9 endagskurser fordelt på de 5 regioner og i 9 forskellige byer. I foråret 2025 er der planer om at udbyde yderligere 8 kurser - også i forskellige byer.
Kurserne vil gå helt tæt på de situationer, som er særlig svære for pårørende til OCD-ramte. Udover beskrivelse af OCD og den måde, OCD fungerer på, vil underviserne fokusere på:
- Hvordan du kan stå sammen med din kære mod OCD’en?
- Hvad du kan gøre, når du som pårørende bliver involveret i OCD’en?
- Hvad kan du gøre og hvad skal du ikke gøre, når den OCD-ramte er i gang med tvangsritualer
(”i OCD-loop”)? Do’s and dont’s
- Hvordan er din rolle som pårørende til en OCD-ramt – som mor, far, søskende, nær ven osv.
- Hvad er din rolle som pårørende, når den OCD-ramte er i behandling?
- Hvordan påvirker OCD relationen mellem den OCD ramte og dig som pårørende?
Kurserne er for alle pårørende (fra 15 år) til OCD-ramte.
Underviser Malene Klindt Bohni er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis, foredrag, undervisning og arbejde som psykolog ved Enhed for Angst og OCD, Aarhus Universitetshospital.
Underviser Stine Næsted er autoriseret psykolog og har mangeårig erfaring med bl.a. behandling af OCD og rådgivning af pårørende i egen praksis samt foredrag og undervisning.
Yderligere info og tilmelding (fra 4. april 2024 kl. 19) på OCD-foreningens hjemmeside www.ocd-foreningen.dk
For yderligere info, kontakt projektleder Mette Olesen
Mail: mette.olesen@ocdforeningen.com
Projekttelefon: 5233 4395

Kontaktperson:
Mette Olesen
Telefon:5233 4395
Afsender:
OCD-foreningen
Julius Bloms Gade 17, kld. tv.
2200 København N
Filer og billeder