Pressemeddelelser
Publiceret den: 19-02-2024
Den 1. marts 2024 udkommer digtsamlingen 'Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland' på Alias Forlag. Forfatteren er anført som Ella Wollf, en østtysk systemkritiker, der angiveligt skrev digtene i tiden op til Berlinmurens fald og udgav dem umiddelbart efter. Bogen indledes med Ella Wollfs biografi, der sætter scenen for digtene, og hvori det fremgår, at hun i protest over indoktrineringen af de studerende ved universitetet i Rostock, selv forlod sine studier samme sted og begyndte at skrive digte.

I bogen afsløres ikke, at både Ella Wollf og bogens angivelige illustrator, maleren Wolfgang Vollhase, der i bogen præsenteres som forfatterens livs-ledsager, er fiktive personer. Såvel digte som illustrationer er faktisk af Jørgen Skaastrup, der i denne udgivelse præsenteres som oversætter og ”fiktionsgaffer”.

Ella Wollf og Wolfgang Vollhase er romankarakterer i Jørgen Skaastrups snart-kommende 'roman Katalog 4321', der udgives på Alias Forlag senere på foråret 2024. Oprindeligt var digtene inkluderede i romanmanuskriptet, men grundet digtenes styrke og fokus på tiden op til Berlinmurens fald, valgte vi at udgive digtsamlingen separat i 25-året efter den historiske begivenhed. På den måde fungerer digtsamlingen som en forløber for romanen.

Samlingen 'Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland' præsenterer digtene på både dansk og tysk, opsat overfor hinanden med den danske tekst på opslagenes venstre sider og tyske på de højre. Dette giver en fin fornemmelse og læseoplevelse af digtene på begge sprog.

Bogen henvender sig generelt til dem, der holder af digte og systemkritiske tekster; ikke mindst læsere med historisk interesse, særligt for tiden efter 2. verdenskrig og vilkårene i det tidligere Østtyskland. Dobbeltsprogsudgivelsen 'Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland' vil formentlig appellere til mennesker, der både taler og læser dansk og tysk i dagligdagen, eller ønsker at genopfriske eller forbedre kendskabet til et af disse sprog. Bogen er velegnet i undervisningssammenhæng, såvel i sprog som historie. Desuden henvender bogen sig til læsere, der værdsætter illustreret litteratur.

Forfatter Jørgen Skaastrup er uddannet cand.mag. i historie og idehistorie, og derudover er han uddannet lærer. Han er også billedkunstner og illustrerer selv sine bogudgivelser hos Alias Forlag.
Jørgen Skaastrups tidligere skønlitterære udgivelser er romanerne 'Den, der forsætligt kører over for rødt, skider i sin egen rede' (2020), 'Flugten fra Aleppo' (2021), 'Solsortens sang' (2022) samt på Alias Forlag essayet 'Rokken og søanemonen. Tiden der forsvandt' (2023).

'Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland' udkommer 1. marts 2024 ved Alias Forlags stand på Bogmessen i Aarhus. På messen præsenterer forfatter, oversætter og billedkunstner Jørgen Skaastrup nyudgivelsen 'Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland' og læser op både fra denne fra sin snart-kommende roman 'Katalog 4321', hvori digtsamlingens anførte forfatter og illustrator er romankarakterer. Dette sker søndag d. 3. marts på lille scene i Marselisborg salen.

'Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland', ISBN 978-87-94001-74-8, kan købes hos boghandlere og på Alias Forlags hjemmeside, aliasr.dk. Illustreret udgave, 93 sider, 17 illustrationer, kartonomslag med flapper, salgspris 175 kr.

Alias Forlag er specialiseret i illustrerede bogudgivelser. Dels klassikere, dels romaner, noveller, digte og essays af nye danske forfattere. Denne nye udgivelse, 'Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland', indeholder 17 illustrationer udført i mixed media.

Kontakt Rikke Aarøe Carlsen, Alias@AliasR.dk for at få tilsendt anmeldereksemplar.
Kontaktperson:
Rikke Aarøe Carlsen
Telefon:53666150
 
Afsender:
Alias Forlag
Amager Strandvej 110B
2300 København S
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166