Pressemeddelelser
Publiceret den: 09-10-2023
Viborg-virksomheden itpilot ApS er på en spændende vækstrejse og udvider nu med en ny afdeling i Viby, Aarhus. Den strategiske udvidelse er en del af itpilots ambitiøse vækststrategi og en reaktion på en stigende efterspørgsel fra kunder i Aarhus og resten af Østjylland.

Med den nye afdeling i Viby har itpilot et mål om at komme endnu tættere på deres kunder og på erhvervslivet i Aarhus samt at tiltrække endnu flere talenter til virksomheden. Byens blomstrende studiemiljø og dynamiske erhvervsliv skaber en ideel base for virksomhedens fremtidige vækst og innovation.

Kenneth Løwe, direktør for itpilot, udtaler: ”Aarhus er en by fyldt med potentiale og innovation. Vi ser frem til at være en aktiv deltager i det lokale erhvervsliv og arbejde sammen med både eksisterende og nye kunder for at skabe imponerende softwareløsninger, der er med til at styrke og digitalisere virksomhederne.”

Kenneth Løwe fortsætter: ”itpilot har altid haft en vision om at levere skræddersyede softwareløsninger, der går ud over forventningerne. Åbningen af vores nye afdeling i Aarhus er en vigtig milepæl i vores fortsatte vækstrejse og styrker vores evne til at opfylde kundens behov.”

Det er også planen, at den nye afdeling skal bidrage til at tiltrække nye talenter til virksomheden. Der er samlet mange forskellige it-uddannelser i Aarhus, som er interessante for itpilot, og så er Aarhus også en by, hvor mange dygtige it-profiler bosætter sig.

”At tiltrække nye talenter er en afgørende faktor for vores vækst og innovation. Derfor er Aarhus også særdeles tiltalende for os, når vi gerne vil tiltrække de bedste talenter og have dem med på holdet,” udtaler Kenneth Løwe.
Den nye afdeling forventes at åbne midt i oktober og er beliggende i Business Park Aarhus på Hasselager Centervej.

Hvem er itpilot?
itpilot ApS har siden 2008 leveret skræddersyede softwareløsninger til virksomheder på tværs af brancher – både nationalt og internationalt. Itpilot er dedikerede til at hjælpe andre virksomheder med at realisere deres digitale visioner og at nå deres forretningsmål. Det gør de gennem en bred vifte af tjenester, bl.a. softwareudvikling, webudvikling, app-udvikling og meget mere.

Kontaktinformation
For mere information, kontakt:
Kenneth Løwe
Direktør
itpilot
kenneth@itpilot.dk
Kontaktperson:
Kenneth Løwe
Telefon:+45 20 23 50 60
 
Afsender:
itpilot ApS
Livøvej 21
8800 Viborg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166