Denne sommer vedtog Europa-Kommissionen endegyldigt et forslag om at fuldende kviksølvforordningen for at beskytte EU's borgere og miljøet. En dansk patientforening deltog i arbejdet med at forbyde amalgam og kviksølvslamper.

Især ældre borgere kender til tandfyldningsamalgam, som der går hele 40 tons kviksølv til om året i EU. Og gamle lysstofrør hænger fortsat rundt omkring i danske kontorer og fabrikshaller. Lamper indeholdende kviksølv er også en miljøfaktor i hjem og butikker.

Men nu skal det ifølge EU være slut med den slags, da man ønsker at være den første kviksølvfri økonomi. Den danske patientforening Tænder & Helse (tidligere kendt som Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale) har haft en finger med i spillet gennem medlemskabet af World Alliance for Mercury-free Dentistry.

Bestyrelsesmedlem Trine Jørgensen forklarer reglerne:

”Vi er super glade for resultatet og det internationale samarbejde. Fra 2025 bliver amalgam ulovligt at fremstille i EU til tænder, hvilket vi nok er mange, der synes om, da man kender metallets neurotoksiske virkning – endda igennem mange år. Fra 2026 og nogle år frem bliver det også ulovligt at fremstille eller eksportere lampetyper med kviksølv, ligesom det bliver slut med gamle lysstofrør.”
Den reviderede kviksølvforordning afventer nu endegyldig, forventelig godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet, men allerede 24.8.2023 bliver det forbudt at sende flere kviksølvholdige lysstofrør på markedet i EU. Forbuddet er rettet mod de sidste af de traditionelle lysstofrør med kviksølv.
Kviksølv er et meget giftigt kemikalie, der udgør en trussel mod både menneskers sundhed og miljøet, eksempelvis rummer mange typer rovfisk kviksølv. Eksponering for høje niveauer af kviksølv kan forårsage skade på hjerne, lunger, nyrer og immunsystem.
Blandt andet batterier, fluorescerende lys, termometre og barometre rummer kviksølv. I løbet af de sidste tyve år har EU udviklet en omfattende lovgivning, navnlig kviksølvforordningen, der har til hensigt at minimere eksponeringen for stoffet samt mindske handlen og forbedre bortskaffelsen af materialerne.
Minamatakonventionen trådte i kraft den 16. august 2017 og er til dato blevet ratificeret af Den Europæiske Union og 143 lande, herunder alle EU's medlemsstater.