Pressemeddelelser
Publiceret den: 24-05-2023
_________________________________________________________

Max Jægers lidelser som talentløs forfatter er en tragikomisk fortælling om jubelidioten Max Jæger, der mere end noget andet ønsker at involveres i sin voksne datters liv. Datteren elsker krimier, men hader sin far, hvorfor Max Jæger beslutter sig for at skrive en krimi, som han vil dedikere til hende. Da samtlige forlag i landet afviser det 599 sider lange manuskript, får Max Jæger en idé: Hvorfor ikke udgive krimien på Jagtforlaget, hvor han selv arbejder som redaktør? Selvom Jagtforlaget egentlig kun udgiver bøger om jagt, giver Max Jæger ikke op, og han prøver desperat at få krimien udgivet, så han kan give den til sin datter på hendes 30-års fødselsdag.

Citat fra romanen:
Han var sikker på, at forlagene ville kappes om hans underskrift og tilbyde ham en lukrativ kontrakt. Det var kendt i branchen, at krimiforfattere fik store forskud på deres romaner. Max havde ganske vist aldrig læst en krimi, og det var første gang, at han gav sig i kast med selv at skrive fiktion. Men han var den fødte optimist og overbevist om, at han havde lavet en kioskbasker. Han skulle bruge forskuddet til at dække hullet i privatøkonomien. Den vrede bankrådgiver troede ikke, at det var muligt at betale gælden tilbage. Men det var Max ikke enig i. For ham var livet et tagselvbord af muligheder. Glasset var altid halvt fyldt, aldrig halvt tomt.

Jan Oxholm, bosat i Risskov, er født i 1972 og har skrevet børnebøger, noveller samt romanerne Hjælp min kæreste er skruk! og Det bliver over mit lig.


For yderligere info eller interesse i anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Ibsensvej 22
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166