Pressemeddelelser
Publiceret den: 20-12-2022
Torben Sørensen, tidligere salgschef hos Jackon Danmark, udnævnes til salgsdirektør i BEWI Insulation i Danmark med ansvar for salg af systemløsninger og isolering for terræn og vægge.

I oktober 2022 blev Jackon en del af BEWI-koncernen – og dermed én af Europas førende leverandører af emballage, komponenter og isoleringsløsninger i EPS, XPS og EPP. Isolerings- og byggematerialer i Danmark, Norge og Sverige går i dag under brandet ”BEWI Insulation Scandinavia”.

Med Jackon- og BEWI-isoleringsfabrikker samlet under BEWI Insulation Scandinavia øger virksomheden sin kapacitet og tilstedeværelse inden for produktion af isolerings- og byggematerialer i Danmark og resten af Norden. Som et naturligt led i de interne forandringsprocesser, der kommer af at blive en større organisation, er Torben Sørensen (tidligere salgschef hos Jackon Danmark) udnævnt som salgsdirektør i BEWI Insulation i Danmark. Torben Sørensen har ansvar for salg af systemløsninger og isoleringsmaterialer for terræn og vægge.

I sit tidligere virke som salgschef hos Jackon Danmark havde Torben Sørensen bl.a. hovedansvaret for samarbejdet med trælastkæder i Danmark, som virksomheden forhandler sine isoleringsløsninger igennem.

- Jeg har et fantastisk salgsteam under mig, og vi har udviklet os til at være en betydelig samarbejdspartner for kunderne. Nu bliver opgaven at få Jackon og BEWI til at blive én samlet enhed under BEWI Insulation. Vi skal integrere de bedste elementer fra begge organisationer, hvilket vil få os til at stå endnu stærkere. Bl.a. skal vi sikre, at vi får et så lavt CO2-aftryk som overhovedet muligt, og så skal vi udbrede kendskabet til vores genanvendte isoleringsløsninger, siger Torben Sørensen, salgsdirektør i BEWI Insulation i Danmark.

Med en større produktportefølje, som en samlet organisation, får BEWI Insualtion bl.a. BEWI’s RE isolering i sortimentet. RE EPS består af 100% genanvendt materiale og har de samme egenskaber som almindelig EPS. Ved at anvende RE EPS sænker kunden CO2-udledningen med 56%.

En spændende rejse med kontinuerlig vækst
Torben Sørensen har været ansat hos Jackon siden 2006, hvor han startede sit virke i den norske industrikoncern som distriktschef i Danmark. Dengang bestod den danske Jackon-organisationen af blot 2 ansatte.

- De sidste 17 år har været en fantastisk rejse. Vi startede som en lille ubetydelig spiller i Danmark og har siden vokset os til at være et kendt brand. Nu er vi igen blevet en større organisation med flere kompetencer, og jeg ser mange spændende muligheder for fremtiden - også i forhold til udvikling af nye produkter, siger Torben Sørensen.

Særligt fik Jackon-brandet i Danmark fart under vingerne med opkøbet af Thermisol i Hedensted i 2012, som siden har været kendt under Jackon-brandet og nu som BEWI Insulation.

Om BEWI
BEWI er en international leverandør af emballage, komponenter og isoleringsløsninger. Virksomhedens forpligtelse til bæredygtighed er integreret i hele værdikæden fra produktion af råvarer og slutvarer til genanvendelse af brugte produkter. Selskabet er noteret på Oslo Børs.

BEWI-koncernen har 70 anlæg og derudover 12 anlæg ejet gennem minoritetsinvesteringer, som opererer på tværs af 13 europæiske lande. Virksomheden har omtrent 3.400 dedikerede medarbejdere.
Kontaktperson:
Torben Sørensen
Telefon:20855330
 
Afsender:
BEWI Insulation Scandinavia
Lundagervej 20
8722 Hedensted
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166