Pressemeddelelser
Publiceret den: 31-05-2022
I foråret 2022 åbner UrHandleren Invest op for offentligheden. UrHandleren Invest er et nyt investeringskoncept i Danmark, der arbejder med investering i luksusure med ambition om lav risiko og høj forrentning. De forgangne år har UrHandleren Invest været forbeholdt udvalgte eksisterende klienter, men byder nu den resterende del af det finansielle Danmark velkommen.

Det er ikke et nyt koncept at investere i fysiske aktiver. Det har længe været populært at investere professionelt i veteranbiler, kunst og vine. En ny mindre volatil og tryg investeringsmulighed har nu fundet vej til de finansielle markeder, nemlig luksus-ure. UrHandleren Invest gør op med tanken om, at lav risiko kun kan give lav forrentning. UrHandleren Invests to nye investeringskoncepter har nemlig vist sig at byde på det bedste fra begge verdener. En effekt ellers sjældent set, nemlig lav risiko og høj forrentning.

Et stabilt marked i usikre tider

Luksus-ure har klaret sig fantastisk i gode tider, men klarer sig overraskende nok endnu bedre i usikre tider. UrHandleren Invest er skudt i gang i en tid, hvor markedet har vist sig at være stort set uden volitalitet i forhold til andre investeringsformer.

» Vi har det seneste årti oplevet, hvordan folk har søgt tryg kapitalbevaring i tider med negative renter. De tusindvis af private danskere, der har købt et luksus-ur, vil langt de fleste opleve, at de allerede har tjent penge bare ved at eje uret de seneste 5-10 år« fortæller Daniel Nielsen, administrerende direktør og Invest Manager hos UrHandleren Invest.

Investering kræver den rette rådgivning

UrHandleren Invest er førende i Europa og blandt de eneste, der allerede de seneste seks år har arbejdet professionelt med investering i luksus-ure for udvalgte investeringsklienter. Selvom urene har vist høje prisstigninger over tid, gør det sig naturligvis ikke gældende for alle ure. Derfor er UrHandleren Invest nu åben for den finansielle del i Danmark, som ønsker sikker kapitalbevaring med professionel ekspertise og seriøs porteføljerådgivning.

» Vores eksisterende investeringsklienter er overordnet set ikke ur-nørder, men professionelle investorer med hang til tryghed, lav volatilitet og høj forrentning. Vi opererer i et marked, hvor utallige investeringsure er steget 50-100% de seneste fem år, hvilket gør det enormt attraktivt for vores klienter at være eksponeret hos os« forklarer Daniel Nielsen.

Ejerkredsen hos UrHandleren Invest

UrHandleren Invest er i dag ejet af grundlægger Daniel Nielsen i kompagniskab med Claus Hommelhoff. Claus er blandt andet stifter af Formuepleje, der i dag administrerer 120 milliarder kroner i investeringsløsninger og porteføljer, og har derfor en stærk baggrund i den danske investeringsbranche. Udover UrHandleren Invest ejer Daniel Nielsen også detaildelen af foretagendet UrHandleren.dk, der det seneste årti har solgt luksus-ure til danske private slutkunder. Claus har set et stort potentiale i UrHandleren Invest og har det sidste år erhvervet sig anparter over to gange i UrHandleren og dermed UrHandleren Invest.


For yderligere information kontakt administrerende direktør:
Daniel Nielsen
Telefon: 50 50 46 50

Meddelelsen er udsendt af:
UrHandleren Invest
Heibergsgade 36
8000 Aarhus C
Kontaktperson:
Mathilde Billund
Telefon:41815707
 
Afsender:
UrHandleren Invest
Heibergsgade 36, st. th.
8000 Aarhus C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166