Pressemeddelelser
Publiceret den: 21-04-2022
Efter 64 år er Jacob Jensen og hans familie helt ude af Jacob Jensen Design. Alle Jacob Jensens fem børn er nu udtrådt af ejerkredsen, og den 75-årig Lars Kolind står nu tilbage som eneejer af Jacob Jensen Design.

Jacob Jensen (1926-2015) grundlagde sin tegnestue i 1958, og efter hans ønske indtrådte alle hans børn som ejere af virksomheden fra 1990, hvor sønnen Timothy Jacob Jensen tog over fra sin far som hovedaktionær, direktør og chefdesigner.

I forlængelse af at Lars Kolind mistede opbakningen i Grundfos bestyrelse i 2011, tiltrådte han som bestyrelsesformand i Jacob Jensen Design og blev senere aktionær i 2012 til en værdiansættelse på 100M kr.

Som formand igangsatte Kolind en ny forretningsstrategi i samarbejde med bl.a. Stein Bagger, strategien skulle øge designvirksomhedens værdi markant. En strategi, hvor man skulle fremstille egne produkter fremfor for designopgaver for eksterne kunder, der indtil da havde været virksomhedens kerneområde.

Siden Lars Kolind tog styring udviklede Jacob Jensen Design sig i nedadgående retning med røde tal på bundlinjen alle år, hvor Lars Kolind har været bestyrelsesformand, aktionær og ejer. I 2020 blev Jacob Jensen design reddet fra konkurs af Salling Bank og Vækstfonden. Det seneste regnskab melder om en negativ egenkapital på -27M DKR.

En af konsekvenserne har været at Timothy Jacob Jensen varslede sin fratrædelse i Jacob Jensen Design i 2018, hvilket også betød at designvirksomheden måtte flytte ud af det legendariske hovedkvarter i Hejlskov ved bredden af Limfjorden. I foråret 2022 har de øvrige fire af Jacob Jensen's børn så fulgt Timothys eksempel.

Jensens fortsætter deres families prisvindende designtradition under navnet Timothy Jacob Jensen Studios og Design-as-a-Service platformen Designers Trust fra den oprindelige lokation i Hejlskov med Timothy i spidsen. Brødrende Thomas Ryan Jensen, Procesdesigner, og Troels Jacob Jensen, Industriel designer, samt deres svoger grafisk designer Nigel Hopwood er tilknyttet det nye setup der ligeledes tæller tredje generation, Timothy's to døtre Toko og Freja.
Kontaktperson:
Timothy Jacob Jensen
Telefon:30228511
 
Afsender:
Timothy Jacob Jensen Studios
Hejlskovvej 106
7840 Højslev
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166