Pressemeddelelser
Publiceret den: 11-04-2022
Cheflæge og klinikejer på HjerteCenter Mølholm Peter Steen Hansen, har netop udgivet app’en RytmeDoktor, som skal være med til at nedbringe antallet af strokes i Danmark.

Op imod 150.000 danskere har hjerteflimmer - lægefagligt kaldet atrieflimren. Atrieflimren en kraftig voksende hjertesygdom med cirka 30.000 nye tilfælde om året i Danmark og rammer især den ældste del af befolkningen, men der er en stigende tendens blandt 40-60-årige. Mellem hver tredje og hver fjerde af os vil, på et tidspunkt i livet, få atrieflimren.

Atrieflimren er den største enkeltstående årsag til blodpropper i hjernen og skyld i cirka 25% af alle tilfælde - op imod 4.000 tilfælde årligt i Danmark.

Ifølge regeringens nye sundhedsreform skal antallet af strokes i Danmark nedbringes med 10% inden 2030. En målrettet indsats over for atrieflimren vil således kunne bidrage væsentligt til at dette mål blev opfyldt. Identifikation af borgere med uopdaget atrieflimren er i denne forbindelse vigtigt, da ubehandlet atrieflimren markant øger risikoen for at få en blodprop i hjernen.

“Vi ønsker med app’en at øge kendskabet til atrieflimren, så flere får diagnosen tidligere. Og dermed kan få relevant behandling for at undgå stroke”

“For de patienter, der har fået stillet diagnosen atrieflimren, skal app’en fungere som et værktøj til at mestre sygdommen bedre og blive “kaptajn i eget liv”

App’en kan du finde ved at enten at klikke på AppStore eller Google Play.

App’en er en naturlig forlængelse af bloggen www.rytmedoktor.dk, som i dag er den største blog om hjerterytmeforstyrrelser og atrieflimren i Skandinavien. RytmeDoktor har specialiseret sig inden for hjerterytmeforstyrrelser og sigter ambitiøst mod at blive en af verdens førende ressourcer inden for patientuddannelse og mestring af atrieflimren. Pt. står RytmeDoktor-bloggen stærkt i Danmark, Norge og Sverige. Endvidere er der udviklet en engelsk version af bloggen, som skal markedsføres i UK i 2023 - efterfulgt af en engelsk udgave af app'en.

Kilder til artikel: www.rytmedoktor.dk og Peter Steen Hansen, Klinikejer og cheflæge HjerteCenter Mølholm.
Kontaktperson:
Ulrik Blom
Telefon:91566235
 
Afsender:
Rytmedoktor ApS
Havnegade 62, 1 th
6700 Esbjerg
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166