Pressemeddelelser
Publiceret den: 03-04-2022
All Office A/S har valgt at blive en del af Comby Denmark A/S, og der etableres dermed en stærk spiller på markedet for skræddersyede Print og IT-drift løsninger. Med samarbejdet styrkes selskabets kompetencer og den samlede organisation får flere strenge at spille på.

Hos All Office A/S i Rødovre har man siden starten i 2013 fokuseret på at gøre kundernes hverdag nemmere. Administrerende direktør Jørn Christoffersen må dog erkende, at på trods af at All Office A/S har været en yderst kompetent partner, der har kunnet sammensætte de rigtige produkter til individuelle løsninger, så er det ikke længere tilstrækkeligt. Kundernes ønsker og forventninger til vores viden og kompetencer er stigende – og forventes at være det også i fremtiden.

Derfor har All Office A/S nu valgt at blive en del af Comby Denmark A/S, der efter mere end 20 års erfaring i Grønland, i 2020 etablerede sig i Slagelse i forbindelse med overtagelsen af selskabet ITBC. ”Vi har længe ønsket os et brohoved tættere på København, hvorfra vi kan udvide vores aktiviteter inden for Print og IT-drift løsninger. Med All Office får vi både nye IT-kompetencer, ligesom vi samlet kommer til at til at blive styrket på levering af printløsninger”, siger CEO Brian Torp fra Comby Denmark A/S.

”Sammen får vi nu musklerne til at udvikle helt nye løsninger og services, som kan tilfredsstille vores kunders individuelle behov, siger Jørn Christoffersen fra All Office A/S og fortsætter, ”som enkeltstående virksomheder har vi været stærke, men sammen bliver vi en faktor, som vil påvirke markedet for moderne IT- og printløsninger.”
Nu hvor All Office A/S er blevet en del af Comby Denmark A/S, er Comby nået mere end 25% af vejen mod målet om en størrelse på 200 ansatte i Danmark. ”Og vi skal videre”, siger Brian Torp, ”for size matters. Sådan er det bare!”

Om Comby Denmark A/S
Comby Denmark med 35 ansatte er beliggende i Slagelse med fokus på Print og IT-drift løsninger. Koncernen Comby A/S har hovedsæde i Nuuk i Grønland, hvor den er den største spiller på markedet for IT hosting og driftsløsninger.

Om All Office A/S
All Office med 23 ansatte har kontorer i Rødovre og Middelfart, hvorfra man er blevet én af de mest kompetente spillere inden for print og printinfrastruktur i Danmark.

Yderligere spørgsmål stilles til:
CEO I Comby, Brian Torp, bto@comby.gl, +299 55 23 12
Kontaktperson:
Brian Torp
Telefon:+299 55 23 12
 
Afsender:
Comby Denmark A/S
Japanvej 5
4200 Slagelse
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166