Pressemeddelelser
Publiceret den: 07-03-2022
Udkommer den 28. marts 2022 på Brændpunkt

FILMKRIMI
At lave film er at arbejde med levende billeder, at skrive er at arbejde med ord.
Som kreativt menneske fik filminstruktør Martin Schmidt lyst til at lave min helt egen genre, FILMKRIMIEN, hvor han forsøger at blande de to verdener, hvor et stærkt visuelt udgangspunkt fusionerer filmens spændende verden med den skrevne krimifortællings gådefuldhed, drama, liv og død.
GÅ STILLE TAL SAGTE er hans første roman i denne genre.

GÅ STILLE TAL SAGTE
Filmkrimien GÅ STILLE TAL SAGTE tager sit udgangspunkt på Retsmedicinsk Institut, hvor et filmhold skal optage scener til en kommende spillefilm.
Timen mellem midnat og et tilhører de døde, siger nogle. Den nat inde på Retsmedicinsk Institut må filmholdet sande, at dette ikke er sandt.
Bjarke, den venlige laboratorieassistent, gør sit yderste for at trække nattens begivenheder i langdrag, så uhyggen varer helt til den lyse morgen. Selvom det går ud over hans beføjelser, tager han filmfolkene med op i det makabre udstillingsrum og underholder med chokerende kriminaltekniske fotos. Manden tryllebinder med forfærdende anekdoter, og når tiden er inde, ser han det skrækslagne filmhold i øjnene og spørger:
”Er der så nogen, der vil med ned i kælderen?”

Filmkrimien GÅ STILLE TAL SAGTE er inspireret af en virkelig begivenhed.
 
MARTIN SCHMIDT er som filminstruktør ikke uvant med det makabre. Han debuterede med gyserfilmen Sidste Time og fortsatte i det uhyggelige spor med filmene Mørkeleg, Afmagt, Kat og Bag Det Stille Ydre.
Dette førte til instruktion på populære tv-serier som Rejseholdet, Ørnen og Livvagterne samt den blodige opera Orkestergraven, hvor opgaven lød på at lave noget så visuelt voldsomt, at flere ønskede at forlade salen i pausen. Det lykkedes!
Martin har dog også bidraget til mere hyggelige stunder med instruktion af Guldhornene, Nikolaj og Julie, 2900 Happiness, komedieserien Kristian, Monsterjægerne og den populære julekalender Jul i Valhal.

Filmkrimien GÅ STILLE TAL SAGTE er Martin Schmidts skønlitterære debut.
 

RECEPTION
Der afholdes reception mandag den 28. marts kl. 19-21
Vester Vov Vov, Absalonsgade 5, København V.
WAAGE SANDØ læser op fra GÅ STILLE TAL SAGTE i biografsalen, og deres serveres drikkevarer os snacks, ligesom det er muligt at købe et signeret eksemplar af GÅ STILLE TAL SAGTE.
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!


For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54


Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Ibsensvej 22
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166