Pressemeddelelser
Publiceret den: 11-02-2022
Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum.  Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.

Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke. Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han?

Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.

Peter Qvist, f. 1955 i Skive. Uddannet læge i Århus 1983. Har foruden klinisk lægearbejde fungeret som
lektor ved SDU og arbejdet med forskning, ledelse og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Tidligere udgivelser:  Med telt og fiskestang i 10 norske nationalparker, 2013, Fjeld- og vildmarksture, 2016, På næstsidste vers, noveller, 2019, Pletfri, roman, 2020.


Romanen udkommer 20. marts 2022 på brændpunkt.


For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54


Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Ibsensvej 22
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166