Pressemeddelelser
Publiceret den: 27-01-2022
_______________________________________________________________________________________________

Kan man vokse fra at være skilsmissebarn?

Annette Møllers roman Kernehus belyser dette spørgsmål ved at fortælle to livshistorier.
Vi følger to kvinder gennem livet fra 5 år til 80 år, den ene er skilsmissebarn, den anden er kernefamiliebarn.
Romanen viser, hvordan forældres skilsmisse vil være en skelsættende begivenhed for børnene resten af livet. Skilsmisse er ikke en katastrofe, noget der for enhver pris skal undgås, det kan også være en åbning og en frisættelse. Men det vil være determinerende for det liv, børnene kommer til at leve, og hvordan de vil udfylde rollerne i deres egen familie.
Annette Møller har selv gennemlevet de fleste kvinderoller i en skilsmissefamilie.
Hun er barn af et skilsmissebarn, hun er selv skilsmissebarn, hun er blevet skilt og dermed givet rollen videre, hun er papmor og papbedstemor etc. Hun har grundige selvstudier i skilsmissens anatomi.

Fra bogens bagside:
En aften hører en femårig pige sine forældre skændes, hun flygter fra det ved at gemme sig under dynen med sin bamse.
Fem år senere møder vi den samme pige som henholdsvis skilsmissebarn og kernefamiliebarn. Via nedslag ca. hvert tiende år følger læseren 'de to piger' gennem de forskellige livsfaser fra barndom til alderdom.
Sendt ud i livet med hver sin baggrund udvikler de sig forskelligt, det samme gør deres tilværelse, og de kommer til at udfylde deres livsroller på hver sin måde. Centralt i romanen står skildringen af skilsmissen, dens konsekvenser for de involverede og de dønninger, den efterlader.
I slutningen af romanen smelter de to personer sammen igen. Den gamle kvinde accepterer og tager ejerskab over det liv, hun fik. Her stilles også spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte menneske har en personlig kerne, som vi bærer i os uafhængig af, hvordan vores liv former sig.

"Og måske er der et lille kernehus inderst i os alle, som er helt os selv – noget som vi har bjerget gennem vores liv, eller som har bjerget os i gennem - noget der er 'mig'."

Annette Møller er født i 1946. Hun er cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk, dramatik, filosofi og idræt. Hun har arbejdet som gymnasielærer i 35 år, sideløbende skrevet artikler og kronikker til fag- og dagblade. Hun har været oplægsholder på faglige kurser. Derudover har hun skrevet digte og sange (nogle er udgivet). Efter pensionen har hun i flere år arbejdet som frivillig i Dansk flygtningehjælp og Røde Kors som skribent og i sprogværksteder.
I 2013 udgav hun sine erindringer, Kernehus er hendes første skønlitterære roman.

Romanen udkommer 17. februar på brændpunkt.

For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på: forlaget.braendpunkt@gmail.com

Læs mere på: www.brændpunkt.dk

Forlaget Brændpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Ibsensvej 22
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166