Pressemeddelelser
Publiceret den: 20-12-2021
Michelangelo gjorde det 1500 år efter Kristus. Medina gjorde det aldrig og Sander gør det nu.

Som den første brugte Michelangelo musikken som medicin. Når der kom syge patienter, udskrev og ordinerede han musik som løsningen på problemet. Ved at lytte med nærvær til musikkens helbredende vibrationer i samklang med teksternes betydning, fremstod der en healing.

Det er lidt noget andet end Medinas massehit “Ensom” hvor hun 17 gange på tre minutter synger “håber du er ensom”. I det hele taget millioner af sange hvor det er de andres skyld, at du selv har det ad helvedes til. Ansvarsfralæggelsens kunst.

I 2015 samlede Sander et drengeband med Oliver Bjerrehus på bas, Thomas Haxman på guitar og den hotte trommeslager Thomas fra bandet The Breakers der havde god succes i USA.
“Jeg havde en idé om, at alle skulle være cool og lækre. Og så skrev jeg hittet ”Tag mig med”- sendte det ind til P3, og var bombesikker på at den hellige grav var velforvaret. En afspejling af tiden og et typisk eksempel på en syg musikbranche, hvor man tænker mere i udtryk end melodier,” fortæller Sander.

Radiostationerne sagde nej, og i stedet besluttede Sander at tage sagen i egen hånd og komme ud til folket, når nu folket ikke ville komme til ham.

“Jeg revolutionerede måden man som publikum mødte artisten - og nu er det tid til at revolutionere musikbranchen igen”, udtaler Sander, som netop er klar med 30 nye stuekoncerter med hans spirituelle one man show ”Det tredje øre” og ny single “Weightless”.

Sander har spillet over 200 koncerter i folks stuer, udgivet flere bøger og ved at møde sit publikum i nærvær og øjenhøjde, oplevede han pludselig, hvordan folk åbnede sig op som aldrig før. ”Tårerne trillede ned af kinderne, selv hos mændene”, fortæller Sander. Efter hver sang sidder Sander og hans publikum i stilhed, i stedet for at klappe oplevelsen væk. ”Vi har en forfærdelig tendens til at gemme det mærkbare væk og i stedet lade støjen tage over. For Guds skyld, vi skulle jo nødig komme til at mærke os selv.” siger han.

Det var et meget lærerigt møde og en genopdagelse af musikkens styrke og sårbarhed. Vi kender alle følelsen af at sætte et stykke musik på igen og igen, fordi det gør noget ved os. Men hvad er det, dét gør? Jamen, det åbner os netop op, hvis det vel og mærke er bevidst ordineret. Det nytter ikke noget, at det er mørke og selvudslettende tekster. Derfor bliver kunstneren nødt til at skrive fra det åbne hjerte – og ikke fra et tænkt udtryk.
Udfordringen er bare, at kunstneren selv bruger sine tekster og musik, som et terapeutisk værktøj mere eller mindre ubevidst. Derfor kræver det også en højere bevidsthed at bruge musikken som medicin. Anders Lund Madsen sagde det i DR Debatten – det er de ”bedste” kunstnere, der overlever i denne forhåbentlige nye tid.



Sander er aktuel med sin nye single ”Weightless” fra sit andet album og kan opleves i de danske stuer i januar, februar og marts. Der er solgt over 100 billetter til hans one man show ”Det tredje øre” og du kan købe stue-billetten her: www.billetto.dk
Sander tilbyder coaching sessioner med eget musik, guidede meditationer og med åndsvidenskaben som værktøj.
www.sanderstenderup.com
Tlf: 2494 5794
Kontaktperson:
Sander Stenderup
Telefon:24945794
 
Afsender:
Stenderup
Margretheholmen 60 , 2tv
1432 København K
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166