Pressemeddelelser
Publiceret den: 02-11-2021
Har du nogensinde overvejet at booke en tantrabehandling - men tøvet, fordi du var usikker på, hvad du sagde ja til, når du bookede?

Betød det, at du skulle have sex med din behandler?

Eller at du skulle vikles ind i en sari, mens du mediterede og indsnusede duften af røgelse?

Myterne er mange, når det handler om tantra - og markedet er broget.

Det har en gruppe tantraskoler nu sat sig for at lave om på.

De har skabt en brancheforening for tantrabehandlere- og massører, der sikrer tryghed for klienterne - og ordentlige arbejdsforhold for behandlerne.

Det skal ske gennem vidensdeling, transparens og høje krav til faglighed og etik:

“Alle medlemmer har gennemgået en længerevarende uddannelse, hvor der er lagt stor vægt på personlig udvikling hos den enkelte”, forklarer formand for foreningen, Diana Diakova, der sammen med Martin Heese har drevet Copenhagen Heart Awakening Institute i København i nu 15 år.

“Et medlemsskab af foreningen er derfor en blåstempling af udbyderen og dermed en tryghed for klienten”, fortsætter Diana Diakova.

Næstformand i foreningen, Sanne Mikaela Bazlamit, har i 13 år drevet sit eget spirituelle center, Livsglædecenteret, der ligger i Gadstrup lidt udenfor Roskilde:
“Med brancheforeningen ønsker vi at styrke det tværfaglige samarbejde mellem tantrabehandlere og sexologer, jordemødre, psykoterapeuter, samt behandlere med klinisk baggrund.”

Tina, der er medlem af foreningen og uddannet tantrabehandler, supplerer:
“Vi vil gerne udbrede kendskabet til, hvor fantastisk, tantra er, og hvad tantra kan - samtidig med at vi undgår de overgreb, der kan forekomme, hvis behandleren ikke er godt nok klædt på, etisk og fagligt.”

På foreningens hjemmeside https://brancheforeningendansketantramassoererog-behandlere.dk finder du en oversigt over udbydere, der er godkendt af foreningen og hermed tilslutter sig de etiske regler for området.

I brancheforeningen afholdes der flere årlige medlemsevents af faglig relevans for medlemmerne, ligesom foreningen også har et etisk nævn, man kan henvende sig til, hvis man har haft ubehagelige oplevelser med en behandler.

Læs mere om foreningens etiknævn her:
https://brancheforeningendansketantramassoererog-behandlere.dk/index.php/etiknaevnet/

Se foreningens etiske regelsæt her:
https://brancheforeningendansketantramassoererog-behandlere.dk/index.php/etiske-regler/

“Vi vil opfordre alle seriøse tantrabehandlere- og massører til at melde sig ind i brancheforeningen”, siger Trine Kruse, der er kasserer i foreningen. “Mange tantrabehandlere- og massører lever et meget ensomt liv rent fagligt, hvor de ikke har adgang til sparring med andre ligestillede. Samtidig tilbyder vi alle, der interesserer sig for tantra, et trygt sted at starte rejsen, fordi etik og faglighed er i top hos vores medlemmer.”

For yderligere information, kontakt presseansvarlig Trine Kruse, på info@tao-life.dk eller
+45 30 42 46 32
Kontaktperson:
Trine Kruse Lykkegaard
Telefon:30424632
 
Afsender:
Brancheforeningen Danske Tantramassører- og Behandlere
Slangerupvej 51
4190 Ringsted
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166