Pressemeddelelser
Publiceret den: 31-10-2021
CRH, den førende byggematerialevirksomhed i verden, har købt Confac A/S og dets søsterselskab A/S Magnus Holm i Danmark.

Confac A/S, der er beliggende i Randers, leverer specialiserede betonfacadeløsninger til erhverv, boliger og offentlige bygninger, mens A/S Magnus Holm, beliggende i Auning, tilbyder en omfattende portefølje af fiberbetonløsninger.

Begge virksomheder vil styrke CRH’s øvrige forretningsområder i Danmark og understøtte virksomhedens tilgang til at imødekomme byggeriets skiftende behov ved at levere en samlet løsning med kundens behov i centrum. Betonfacadesystemer bruger færre råmaterialer og gør det muligt for CRH at tilbyde mere bæredygtige løsninger til sine kunder.

Claus Bering, administrerende direktør, CRH i Danmark udtaler:
- Confac og Magnus Holm passer perfekt strategisk til CRH i Danmark og vil gøre os i stand til at udvide udbuddet af integrerede produkter og værdiskabende løsninger. Confac har et bredt og interessant produktsortiment indenfor facadesystemer, især i industrien og high-end facademarkedet. Med opkøbet af Magnus Holm A/S i 2017 udvidede Confac sin portefølje af produkter til også at omfatte fiberbeton, som tilbyder yderligere muligheder for specialisering.

Erling Holm, direktør, Confac Holding A/S udtaler:
- Det er glædeligt, at Confac nu er en del af en koncern med styrken og kompetencen til at fortsætte med at udvikle virksomheden.
Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes endelige godkendelse.

Om CRH i Danmark
CRH er den førende byggematerialevirksomhed i verden og beskæftiger ca. 77.000 medarbejdere på ca. 3.100 fabrikker i 29 lande. I Danmark er CRH den førende leverandør af betonløsninger med aktiviteter på 17 fabrikker, beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere og ejer følgende primære brands BETONELEMENT, DALTON, EXPAN samt RC BETON og Betongruppen RBR.

Mere information:
CEO for CRH i Danmark: Claus Bering, mobil 4057 5655.

Foto:
Adm. direktør Claus Bering
Boliger Unity, Aarhus (tidligere LaTour)
Link til fotos: https://www.dropbox.com/sh/xtp1oxx3ljtighy/AAC69RcA5Z6F3dBmbHN87VDUa?dl=0
Kontaktperson:
Claus Bering
Telefon:40575655
 
Afsender:
CRH Concrete A/S
Vestergade 25
4130 Viby Sjælland
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166