Pressemeddelelser
Publiceret den: 27-10-2021
Vejen til Kembri handler om veninderne Signe og Emma. De er begge 9 år gamle. Signe er fra det ydre rum og lever med den hemmelighed sammen med sin mor, som fødte hende i rumfærgen på vejen fra galaksen Andromeda til Mælkevejen. Emma er en almindelig jordbo og bor sammen med sin kernefamilie i samme opgang som Signe i København.

Signe og Emma bliver kidnappet af en ufo, som fører dem til den planet, som Signe stammer fra. I rummet får de navnene Zine-Est og Esma-Trax. Her møder de drengen Ur og en masse andre væsener på planeten Kembri. Planeten har det problem, at de gamle er blevet meget barnlige og lader som om, det er dem, der er børn, så børnene er tvunget til at opføre sig som gamle.

Vejen til Kembri er først og fremmest en børnebog om venskab, kærlighed og familie, men den handler også om barnlighed og det helt store univers derude.

Målgruppen er de otte til tolv-årige.

Bogen er illustreret af Tilman Reich
 
Marie Ladefoged blev født på et rumskib i 1973. Lige siden hun landede på Jorden har hun elsket at skrive og at læse bøger.  Hun rejser tit ud for at udforske andre planeter og solsystemer eller bare holde ferie i fremmede galakser. Og hun elsker at grine og at spise muffins.

Tilman Reich kommer fra Jordens indre og nåede ud til overfladen i 1976. Han var egentlig en meget god sanger dernede under Jorden, men han valgte at blive tegner og kunstmaler. Nogle gange synger han dog stadig under bruseren i en gammel romersk koloni nede i Tyskland.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

Vejen til Kembri udkommer 4. november 2021 på Forlaget Brændpunkt.


For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54


Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166