Pressemeddelelser
Publiceret den: 04-10-2021
I Bare en dag uden har forfatter Wenche Thinnesen Vogtmann valgt at give en stemme til Maja, 14 år, hvis far er i fængsel.

Vi følger Maja i hendes forsøg på at få hverdagen til at fungere, selvom det ikke altid er nemt, når far ikke længere er en del af familiens hverdag.
Når hun læser, tegner og skriver digte, prøver hun at skabe en mening med at være til.
Det er dog kun på engen, at hun kan få løgnene, ensomheden og skammen til at træde så meget i baggrunden, at hun oplever fuldstændig ro i sindet.

Men hvor længe kan hun tillade sig at blive der, uden det vækker for meget opsigt?

Og kan hendes løgne overhovedet forblive løgne til evig tid?


Hvert år oplever ca. 4.000 børn og unge i Danmark at have en forælder i fængsel. Det svarer til, at omkring fem-seks procent af en årgang har en forælder, der afsoner en kortere eller længere dom i løbet af deres barndom. Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Men selvom så forholdsvis mange børn og unge oplever at have en forælder i fængsel i løbet af deres barndom, er der langt fra tilstrækkelig med tilbud til dem.
Og de oplever oftest at blive mødt med tavshed fra omgivelserne, og det gør kun deres livsvilkår endnu sværere.

Forfatter Wenche Thinnesen Vogtmann vil med denne bog derfor gerne skabe større opmærksomhed omkring, at vi har en gruppe af børn og unge, der ikke altid får hjælp til at håndtere de svære følelser og afsavn, når enten mor eller far afsoner en kortere eller længere fængselsstraf samtidig med, at hun, med denne bog, håber, at de børn og unge der har problematikken inde på livet, kan finde trøst i at vide, at de ikke er alene.


Wenche Thinnesen Vogtmann, f. 1972, er uddannet skibsfører i handelsflåden, erhvervs- og uddannelsesvejleder, coach og mindfulness instruktør. Hun underviser på en forfatterskole for børn & unge i Vejle og fungerer ligeledes som kursusleder for online skrivekurser for børn & unge på forfatterskole.dk.



For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54


Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166