Pressemeddelelser
Publiceret den: 20-09-2021
"Forestilling om et grænseland" har Sønderborg som baggrund. Romanen foregår i grænselandet geografisk og kulturelt – et portræt af en egn og samtidig en fortælling om relationer og handlingsmønstre. Handlingen sættes i gang på Sønderborg Statsskole, hvor Lise Madvig går i 2. g. Hun er en konfliktfyldt
pige, og hendes problemer forstærkes yderligere, da hendes veninde, Regitze Olesen, forsvinder uforklarligt. I sin fortvivlelse begynder Lise at skrive dagbog i et forsøg på at forstå, hvad der er sket, og hvorfor hun selv føler sig skyldig. Lises fortælling folder sig ud i sit eget grænseland mellem virkelighed og fiktion, hvor en række personer får deres liv forstyrret ved Regitzes forsvinden. Flere har haft et nært forhold til den unge pige, og flere bærer på en hemmelighed.


Mette Kappel er født i Sønderborg i 1953 og uddannet sanger. I 1983 debuterede hun med digtsamlingen RUM og har efterfølgende udgivet yderligere tre digtsamlinger, en samling fortællinger samt bøger for børn i alle aldre. Forestilling om et grænseland er hendes første roman.

"Forestilling om et grænseland" udkommer 22. september 2021 på Forlaget Brændpunkt.


For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54


Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt
www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166