Pressemeddelelser
Publiceret den: 01-09-2021
Dansk Biogasrådgivning skifter navn og hedder nu Nordic Green Engineering. Navneændringen sker som led i at styrke virksomheden og videreudvikle dens fire kerneforretningsområder, herunder biogas-service, myndighedsbehandling, sikkerhedsdokumenter og bæredygtighedscertificering.

Med nyt navn følger nye muligheder; under navnet Dansk Biogasrådgivning har Nordic Green Engineering de sidste år opbygget unikke kompetencer indenfor etablering, drift og service af biogasanlæg – kompetencer som med fordel kan anvendes på nye forretningsområder, nærmere bestemt industri samt handel og servicebranchen. Baggrunden for navneændringen er således at bygge videre på det solide fundament, som virksomheden har og dermed tiltrække virksomheder, som ikke før har set Dansk Biogasrådgivning (nu Nordic Green Engineering) som en indgangsvinkel til eksempelvis myndighedsbehandlinger og bæredygtighedscertificeringer.

"Trods vores nye navn, er vi stadig den samme organisation og ikke mindst de samme medarbejdere med de samme ydelser og support som før. Vores nye navn er blot et resultat af, at vi gerne vil afspejle, at vi har udvidet vores palette af ydelser", fortæller Per Jensen, Adm. Direktør ved Nordic Green Engineering.

Navneændringen skal derudover være med til at ruste virksomheden yderligere til at indtage større markedsandele både nationalt og internationalt.

”Vi kommer fra biogas, men vi vil gerne noget mere, og vi har allerede både kompetencerne og ydelserne. Allerede nu er vi etableret i Tyskland igennem datterselskabet Gre Gas, der kommer af Green Gas Assistance, men ambitionen er også at blive etableret i Sverige, da det kan blive et nyt stort forretningsområde for os”, afslutter Per Jensen.

Navneændringen er trådt i kraft pr. 1. september 2021.


________________________________

Om Nordic Green Engineering

Nordic Green Engineering er den førende danske virksomhed, når kommer til rådgivning omkring biogas, myndighedssamarbejde, sikkerhed, miljø og bæredygtighedscertificering af biogasproduktion. Vi er passionerede omkring vedvarende energi og at løfte vores del af opgaven, når Danmark i de kommende år skal vinke farvel til de fossile brændsler og nå vores fælles mål om et klimaneutralt samfund – jo før jo bedre.
Kontaktperson:
Per Jensen
Telefon:40705866
 
Afsender:
Nordic Green Engineering APS
Bohrsvej 5
8600 Silkeborg
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166