Pressemeddelelser
Publiceret den: 02-09-2021
ALLE MINE SØNNER
EN USÆDVANLIG SELVBIOGRAFISK ROMAN
I 1976 rejste den finlandssvenske forfatter Christer Kihlman til Argentina for at skrive om en fjern slægtning, men få dage efter sin ankomst møder han Juan, en taxi boy, som han fra første færd bliver fascineret af. Hans oprindelige projekt bliver lagt på hylden til fordel for Juan. Der udvikler sig et stærkt venskab mellem de to, og Kihlman sætter sig for at skrive en bog om Juans liv, hans familie og hans vej til den mandlige prostitution som levevej. ”At skrive et menneske” kalder Kihlman projektet.
I Alle mine sønner bliver man fra første færd draget af Kihlmans oprigtige beskrivelse af de kulturkonflikter, han undertiden konfronteres med i samværet med Juan og hans familie. Ikke mindre interessant er beskrivelsen af Juans besøg hos fortælleren i Finland, hvor han bliver et halvt år, på trods af sin vantrivsel i landet. Kihlmans skarpe iagttagelser af sine omgivelser og hans store selverkendelse giver bogen en ekstra eksistentiel dimension.
Læseren får foruden beskrivelsen af et stærkt venskabsforhold på godt og ondt også et indblik i det Argentina, der gemmer sig bag turistbrochurernes kulørte facade. Alle mine sønner er en usædvanlig og dybt original bog, som varmt kan anbefales.
Christer Kihlman (1930 – 2021) anses for at være en af Finlands mest farverige og kontroversielle forfattere. På dansk er tidligere udgivet romanen Mennesket der var tilfreds med sit liv (1976) (Dyre prins, 1975) og Gerdt Bladhs undergang, 1988. Alle mine sønner udkom i Finland og Sverige i 1980.
302 sider, 225 kr
Udkommer 22.9.2021
Forlaget Apuleius’ Æsel
www.apuleius.dk
e-mail: mail@apuleius.dk
Kontaktperson:
Viveca Tallgren
Telefon:28690358
 
Afsender:
Forlaget Apuleius' Æsel
Henrik Steffens vej 4, 1tv
1866 Frederiksberg C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166