Pressemeddelelser
Publiceret den: 06-05-2021
Maj 2021 udkommer 3 nye romaner skrevet af kvinder for kvinder på Brændpunkt


FRIDA AF SUSSIE MARIA PILEGAARD

”Sig mig, kan hun ikke snakke?” Marie er tilbage. Hun træder et skridt frem mod os, og hendes grå øjne er over mig igen. Som om hun leder efter et tegn; en fysisk skavank, der gør mig ude af stand til at tale.
”Selvfølgelig kan hun det!”?
”Jeg har ellers hørt, hun er stum.”
Jeg har altid hadet det ord: Stum. Det rimer på dum."

Frida lider af selektiv mutisme; en angstlidelse, hun har haft, siden hun var barn, og som forhindrer hende i at tale frit. Hun burde være vokset fra det i en alder af toogtredive, men hendes ufrivillige tavshed plager hende stadig og gør det svært for hende at leve det liv, hun ønsker.?

Livet bliver ikke mindre kompliceret, da forholdet til kæresten begynder at vakle, og Fridas i forvejen lille omgangskreds på kort tid truer med at svinde ind til ingenting. I løbet?af en enkelt sommer bliver Fridas far alvorligt syg af kræft, og barndomsveninden Agnes forelsker sig i en græker, hun har mødt på sommerferien. Den isolation, Frida altid har frygtet, rykker helt tæt på, og Frida står over for sit livs sværeste udfordring. Spørgsmålet er, om hun finder sin stemme, før det er for sent.

Sussie Maria Pilegaard, f. 1966, er cand.mag. i psykologi og kultur- og sprogmødestudier.

Frida udkommer 21. maj 2021!

_________________________________________


LUKKETID AF CHRISTINE BOJSEN TRÆDEN

Lukketid er en kollektivroman, der har sit afsæt i? H&M på Strøget i København en uge før jul i 1999. Køen til kvindernes prøverum er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak. Vi møder elleve kvinder, hvis veje krydses ?i julehandlens ulvetime, og vi er med dem hver især en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999. Hvad sker der i hver enkelt kvindes liv på disse meget følelsesladede højtidsaftener, hvor alt skal være perfekt, men aldrig er det?

"Køen tikker en tak frem som en roulette, der forsøger at accelerere, men går i stå efter et enkelt ryk. Hun lander på et af felterne, måske er det nummer ni, og ser på det undertøj, hun har valgt. Bh og trusse med sorte blonder, en rød corsage med strømpeholdere og en sort gennemsigtig top af satin. Hun smiler ved tanken om prøven på mandag og ved bare, at det bliver perfekt."

Christine Bojsen Træden, f. 1966, er af dansk fransk oprindelse.? Hun er forfatter, og Lukketid ?er hendes første roman. Forfatteren har tidligere skrevet digte og noveller. Siden 2014 har hun skrevet sangtekster for musiker og sangerinde Ninna Milner. Samarbejdet er resulteret i to album Songs for Sentient Beings, 2016, og Treasures of the Heart, 2020.

Lukketid udkommer 28. maj 2021!

_______________________________


UDGANG AF HANNE MØLGAARD

Tre mennesker mødes tilfældigt og lukkes inde i et lille rum sammen. For at bekæmpe stilheden i rummet fortæller pigen Ranva en livshistorie om matematik, røde pølser og romkugler. Om en magisk kagedåse, der aldrig bliver tom, en landevejsridder uden hest eller rustning, en usynlig ballerina, en psykiatrisk patient, som er sygeligt fascineret af menneskelige sekreter.

En historie om kærlighed, følelsesmæssig besættelse og forløsning.? Ranva er vokset op i 1970’erne og har haft en idyllisk, tryg barndom på trods af et særdeles følsomt sind. På grænsen mellem barn og voksen ændrer omstændighederne sig, og hendes menneskesyn tvinges til at antage en mere dyster form.

Med humor og selvindsigt serverer hun barnlige glade minder og senere mere barske hændelser for sine tilhørere, der til sidst selv får en rolle i historien.

UDGANG handler om barndommens ubekymrede lethed og om at leve med sine livsvilkår som voksen.

Hanne Mølgaard, f. 1971. Uddannet lægesekretær. UDGANG er en autofiktiv fortælling inspireret af fem års arbejde på et psykiatrisk hospital, men? også baseret på hændelser i forfatterens eget liv.

Udgang udkommer 18. maj 2021!


Ved interesse for gratis læseeksemplarer kontakt da Forlaget Brændpunkt på:

forlaget.braendpunkt@gmail.com



Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt

www.brændpunkt.dk
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166