Pressemeddelelser
Publiceret den: 16-04-2021
Danske startup Feel Good Company med RATION snackbarer er netop gået i samarbejde med det velrenommerede handelshus Fritz Schur Consumer Products A/S. Formålet med samarbejdet er at øge distributionen samt skabe endnu bredere synlighed i dansk detailhandel, og som følge deraf medvirke til at skabe en positiv indflydelse på kendskabsgraden hos de danske forbrugere.

Der er brug for tidssvarende og sundere koncepter i snackkategorien:
- ”Med dette stærke samarbejde, en nylig udvidelse af sortimentet med en syvende smagsvariant, samt lanceringen af lillesøster brandet Fru Crew havre barer i 2020, har vi store forventninger til fremtiden og udviklingen af produktporteføljen. Vi kommer nu, for alvor til, at udfordre ”markedslederne” i kategorien, der efterhånden er gået hen og blevet lidt støvede begge to. Frugt og Havre barer er et langt sundere og mere tidssvarende koncept til handelen og forbrugerne end de mere kendte dadel og figen klassikere” siger Jesper Schmith Kampmann, idemanden bag RATION og CEO i Feel Good Company.

Covid har fået os til at fokusere og se anderledes på hjemmemarkedet i Danmark:
- ”Vi har haft nogle rigtigt gode år med vores tidligere samarbejdspartner hvor vi sammen har tilført ny værdi til købmændene. Men oven på Covid syntes vi at det er blevet tid til at se verden fra en lidt anden vinkel, samt tilføre endnu mere bredde og kompetence til vores butiks panel” tilføjer Jesper.

- ”Vi er mere end klar til at være med til at løfte RATION til næste niveau og arbejde benhårdt med at sikre yderligere synlighed, distribution og omsætningshastighed af Rations meget velsmagende sortiment, siger Thomas Schou, Commercial Director hos Fritz Schur Consumer Products A/S.

”Barer baseret på frugt og havre er jo spot-on på trenden med sundere mellemmåltider og vi ser frem til samarbejdet med hele teamet hos Feel Good Company, hvor vi sammen skal udvikle og bygge på den nuværende position med en langsigtet strategi om at vækste RATION i dansk detail.” tilføjer Thomas.

Om Fritz Schur Consumer Products A/S
Fritz Schur Consumer Products A/S, er en af Skandinaviens førende inden for FMCG-products med stolte traditioner som handelshus og stærk i de kommercielle discipliner med salg, marketing og distribution af mærkevarer og private label produkter til dagligvarehandlen og andre kanaler. Virksomheden har et solidt afsæt i langvarige relationer til både producenter og detailhandlen, og FSCP har i dag en platform bestående af produkter indenfor forskellige kategorier, primært Food, Beverages, Care, Household og BBQ. Fritz Schur Consumer Products A/S blev grundlagt i 1976 af Fritz H. Schur som en del af den 100% familieejede Fritz Schur Group, der blev grundlagt i 1846.

Om Feel Good Company ApS
Virksomheden startede i januar 2016 efter at Jesper Schmith Kampmann, som har en lang karriere i fødevarebranchen bag sig, fandt sammen med, nu afdøde aut. kl. diætist Ginny Rhodes. Begge gik med ambitionerne om at skabe fremtidens mellemmåltid og stiftede derfor Feel Good Company hvor de sammen udviklede serien af de succesfulde RATION snackbarer. RATION brandet har sit hovedfokus på generel forbedring af folkesundheden igennem kosten, og Feel Good Company ApS sidder blandt andet med i Fødevare Partnerskabet - for sundhed og klima der linker direkte til de nye kostråd der netop er lanceret af fødevareministeren i januar i år.

• RATION 40g sælges bredt i de danske supermarkeder i hele Danmark til en vejledende udsalgspris på 16,95.
• RATION 55g distribueres i Food Service samt Travel Retail og In-flight til en vejl. udsalgspris på 22,-.
• Sortimentet består i alt af 7 varianter: Æble & kanel, æble & rabarber, æble, ingefær & mild chili, æble, rødbede, gulerod & citron, Mango & passionsfrugt, mint & lime samt den seneste variant blåbær & solbær.
• RATION er baseret på de nye Nordiske næringsanbefalinger, og indeholder et helt æble, hele havrekerner samt solsikkekerner og hørfrø, som sikrer et lavt glykæmisk indeks og et højt indhold af fibre og omega 3 fedtsyrer. Derudover er de GMO og glutenfri og 100% naturlige, velegnet til vegetarer og ikke tilsat salt.


For yderligere information fra Feel Good Company ApS kontakt:
Jesper Schmith Kampmann - CEO
+45 20 16 46 00
jesper@feelgoodcompany.dk

For yderligere information fra Fritz Schur Consumer Products A/S kontakt:
Thomas Schou – Commercial Director
+45 29 61 61 84
ts@fscp.dk
Kontaktperson:
Jesper Schmith Kampmann
Telefon:20164600
 
Afsender:
Feel Good Company ApS
Æblehaven 1
3500 Værløse
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166