Pressemeddelelser
Publiceret den: 30-03-2021
En farlig virus fra det ydre rum har gennem den seneste tid ramt mennesker verden over. Det er en alvorlig sag, ikke mindst fordi en af symptomerne er at den ramte mister enhver form for humoristisk sans.

”Før kunne hun vække mig midt om natten fordi hun skraldgrinede, men nu er hun blevet tør som en kiksekage”, siger Bengt Børge om sin hustru der for nyligt blev smittet.

Bland de andre alvorlige symptomer, er at fikse idéer griber den smittede, som derefter får en uimodståelig trang til at overbevise andre om dem. Situationen vanskeliggøres desuden af at evnen til at lytte til andre også forsvinder.
”Hun kører i sin helt egen rille nu og hun virker til at være helt uden for rækkevidde.”, udtaler Bengt Børge.

Bengts egen forklaring på hvorfor han ikke selv er blevet smittet, er navneforandringen fra Bent til Bengt. ”Det ekstra ’g’ giver meget mere swung. Det holder humoren indenfor rækkevidde. Det, altså g’, og så havearbejde” siger han.

Og særligt det sidste bekræftes af uafhængige eksperter: Når vi bruger vores tid på det vi finder meningsfyldt, så danner kroppen en naturlig beskyttelse. Omvendt så giver beskæftigelse man opfatter som meningsløs en åbning for at virussen, der menes at komme fra Morgellon galaksen, kan inficere.

Så det er bare med at komme i gang med det meningsfyldte. Würst käse scenariet er at tyskerne kommer til Danmark og hamstrer pølse og ost, fordi alt mening er gået fløjten!

--

1. april 2021

Foto: Usukhbayar Gankhuyag (frit tilgængeligt fra unsplash.com)
Kontaktperson:
Johan Tino Frederiksen
Telefon:22240542
 
Afsender:
Tinkuy
Badstuestræde 13
1209 København
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166