Pressemeddelelser
Publiceret den: 11-03-2021
Pastorale - krig og kærlighed af Max Ulrich Klinker
___________________________________________________________________________________________________

Anden Verdenskrig er lige om hjørnet, og England forbereder sig på kamp. I en Downtown Abbey lignende verden befinder den danske RAF-pilot Herman Andersen sig blandt lige unge piloter som ham selv. Med ungdommens mod begiver han og resten af de unge piloter sig ud i en verden med brølende maskiner, vilde luftkampe, kærlighed og erotik - i en tid der ikke findes længere.

Pastorale henviser til begrebet en idyllisk fortælling, hvilket historien langtfra er. Den opdigtede hovedperson, danske Herman Andersen (f. 1920), er vokset op i koloni-Kenya med en dansk far og en britisk mor. Efter at have meldt sig til pilotuddannelse i RAF bliver han kommanderet til en eskadrille i England i sommeren 1939 og senere til Frankrig, hvor historiens klimaks indtræffer i foråret 1940. Den unge mand møder undervejs selskabsliv (britisk aristokrati) og også selveste Churchill, men især kærlighed, begær og krig.

Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg, er uddannet civilpilot og jurist. Tidligere pilot i SAS. Forinden pilot i andre luftfartsselskaber med bl.a. operationer i Afrika og som flyveinstruktør. Han debuterede i 2011 med novellesamlingen SMAK.

Pastorale - krig og kærlighed udkommer 9. april 2021!



Flod af Ulrik Lauritzen
___________________________________________________________________________________________________

I krimien Flod er psykologi et vigtigt omdrejningspunkt, især det at være del af en gruppe, og hvad det gør ved vores måde at opføre os på. Den handler om lokalsamfund og hverdagen for helt almindelige mennesker, men der ligger store emner bag. Hvad gør mennesker ondskabsfulde? Hvem er vi egentlig, og hvor godt kender vi de mennesker, vi omgiver os med?

Fortællingen starter i 1976, hvor politiet på en dansk Vadehavs-ø finder en mand brutalt myrdet, og det viser sig, at den dræbte allerede i 1945 blev erklæret død in absentia. Sidenhen dukker knoglerester af tre dræbte soldater op i en oversvømmet brønd, og politiet aner en større sammenhæng. Opklaringsarbejdet får vidtrækkende konsekvenser for bogens kvindelige hovedperson, der igennem fortællingen må indse, at store dele af hendes liv er baseret på en løgn.

Flod bygger på virkelige hændelser, rygter og fiktion. Den er en fortælling om sammenhold og tilgivelse, om sandheder og løgne og om at træffe de rette valg, selvom det sårer dem, man elsker.

Ulrik Lauritzen, f. 1978, er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier. Flod er Ulrik Lauritzens debut som krimiforfatter.

Flod udkommer 15. april 2021!


Blinde vinkler af Louise Roholte
___________________________________________________________________________________________________

Bitten er kørelærer og gift med Peter, og hun ønsker sig inderligt at blive mor, inden hun fylder 40. Det arbejder de på, men projektet tærer på deres ægteskab, og hun føler nogle gange, at hun er alene om drømmen om et barn.
En af hendes kolleger på køreskolen får hende overtalt til at adoptere en brugt gadehund, og efterfølgende falder hendes liv fuldstændig fra hinanden. Bitten bliver bombet tilbage til start, da en anden kvinde overtager hendes plads hos Peter i villaen, og hun skal genopfinde sig selv i et koldt kolonihavehus sammen med hunden. Det værste er sket – men måske er det slet ikke så slemt endda?

Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student. Senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, for hun vidste, at hun ville lave noget med ord. Det blev dog først klart, hvad det skulle være, da hun begyndte at skrive fiktion i 2008, og det har hun levet af lige siden. I 2010 fik hun udgivet sin første bog. To år senere kom bog nummer to, og hun havde udgivet tyve bøger for børn og unge, inden hun også kastede sig over skønlitteratur for voksne.

Blinde vinkler udkommer 10. april 2021!



For yderligere info og / eller interesse i gratis anmeldereksemplar eller forfatterinterview kan forlaget kontaktes på:

forlaget.braendpunkt@gmail.com


Læs mere på: www.brændpunkt.dk


Tak for jeres opmærksomhed.

Forlaget Brændpunkt
Kontaktperson:
Jørgen Gylling
Telefon:61319854
 
Afsender:
Forlaget Brændpunkt
Skibhusvej 35, 1. th.
5000 Odense C
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166