Pressemeddelelser
Publiceret den: 03-02-2021
Det har været et vildt år på mange måder, og derfor er det også et anderledes Award show.
Men alligevel tør vi godt bruge store ord om showet, og ikke mindst året vi skal fejre - for endnu engang har resultaterne og niveauet fra teams og kørere kraftigt understreget, at Danmark er med helt i toppen af international motorsport.

Noget der selvfølgelig endnu engang skal markeres bedst muligt!

Velkommen til Dansk Motorsport Award 2021 – LIVE fra Hanning Collection.

”Tag ikke fejl, Motorsportsfolket i Danmark er glade for at feste – og er rigtig gode til det. Men når vi her i 2021 afholder DMA online i et mildt sagt noget anderledes set up, viser det også en anden styrke; nemlig sammenholdet og evnen til at omstille sig.

Alle har fra dag ét været positive, og bakket 100 % op om det nye format.
Reelt kan 2021 faktisk været året hvor allerflest følgere og seere oplever DMA”, forklarer Tino Thorsøe, der nu for 10. gang arrangerer DMA.
Et jubilæum der blandt andet markeres ved de mange sportslige milepæle fra året.

Denne gang har vært Felix Smith været rundt i hele Danmark, i det mobile tv-studie og møde involverede og nominerede.
Der er blevet optaget spændende indslag hos MX Indoor i Herning og senest var besøget hos Tom K et højdepunkt som vi glæder os til at vise.
Husk at du kan se alle nominerede og masser af ekstra informationer via www.danskmotorsportaward.dk

Bremsespor over hele landet.
DMA har gennem 10 år været afholdt over hele Danmark, og har altid været den ene samlede fest for hele Motorsport Danmark.
DASU og DMU har fra starten været sammen om at hylde den to og firehjulede sport vi alle elsker – og traditionen tro bliver sportens største hædersbeviser uddelt denne aften.
Det er der naturligvis ikke lavet om på, selvom selve festen og showet foregår online.

Award showet sendes lørdag den 6. februar kl. 20.00 direkte på www.danskmotorsportaward.dk, hvor det kan streames direkte eller on demand.

Det er her man skal følge med for at se showet og de glade vindere i de 12 kategorier – alle vinderne er med LIVE og vi garanterer som vanligt at produktion, underholdning og dårlige jokes er i topklasse.
Her i 2021 er feltet af nominerede tættere end nogensinde – der er virkelig kamp om pladserne.
Afstemningen er som vanligt foregået online hvor alle gratis har kunnet stemme.
På bedste brugervenlige facon kan man blot sende DMA til 1204, så får man overblikket direkte på mobilen.

Hvem har en virtuel rød løber?
Selvom showet i år er uden adrenalin direkte fra den røde løber, kraftig benzinduft og 1500 tætsiddende gæster, ER lokation faktisk rigtig spændende.
Vi optager award-showet hos Haaning Collection, der er Danmarks nye bilmuseum og oplevelseshus.
www.haaningcollection.dk lige nord for København i Bagsværd er Danmarks nyeste og mest spændende sted at opleve motorhistorisk vingesus fra 120 års udvikling på to og fire hjul.

DANSK MOTORSPORT AWARD 2021 med støtte fra:
TOTAL, RENAULT, HAANING COLLECTION, DANSK METAL, ELF, BIRD & BIRD, RS COMPETITION, YAMAHA og CEC EVENT.
Kontaktperson:
Tino Thorsøe
Telefon:22223065
 
Afsender:
CEC Evet
Nærum Gadekær 11
2850 Nærum
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse