Pressemeddelelser
Publiceret den: 07-01-2021
DAFA Group ønsker at skabe et endnu større fokus på vores to hovedforretningsområder: Byggeri og Industri. Derfor er det naturligt at opdele DAFA A/S i to selskaber. DAFA Industrial Solutions forbliver i det nuværende DAFA A/S selskab, mens DAFA Building Solutions oprettes i et nyt selskab.

”Som følge af strategiske mål om, at blive mere markedsorienteret og bygge stærke kunderelationer, samt at udvikle innovative bæredygtige løsninger som giver vores kunder mere værdi, giver denne opdeling nye muligheder”, udtaler Steen Bødtker, Group CEO.

DAFA står for et solidt og velkendt brand i branchen. Med mere en 80 års erfaring, er DAFA en seriøs og professionel partner både i udvikling af nye produkter, kvalitet og support. Denne erfaring og brancheindsigt skal sikre en fortsat positiv udvikling på vores lokale og globale markeder.

”DAFA vil fortsat have fokus på udviklingen af innovative produkter, systemer og løsninger i høj kvalitet og vil sikre, at vi også i fremtiden kan levere de bedste løsninger som lever op til kravene omkring kvalitet, bæredygtighed og grøn omstilling”, fortsætter Steen Bødtker

Målet er at blive kundernes foretrukne leverandør og at der altid skabes merværdi ved at samarbejde med DAFA.

”Med beslutningen om, at adskille de to forretningsområder sikres det at hvert segment får deres egen identitet og dermed egen position i markedet”, slutter Steen Bødtker.

DAFA Industrial Solutions:
DAFA A/S vil i fremtiden koncentrere sig om fortsat at udvikle og sælge innovative løsninger til det industrielle marked.

DAFA opererer i hele Europa, Asien og USA, og kan dermed effektivt varetage kundernes lokale og globale krav. For at styrke vores position på det Nordeuropæiske marked, byder vi en ny Salgsdirektør for DAFA A/S velkommen pr. 1. april 2021. Fokus vil være at udvikle forretningen med løsninger til industrisegmentet, primært i Norge, Sverige og Tyskland, hvor der stadig ligger et stort potentiale.

DAFA Building Solutions:
Jens Eg er udnævnt til adm. direktør i det nye selskab: DAFA Building Solutions A/S. Han har de seneste 14 år stået i spidsen for DAFA’s byggeaktiviteter, og vil med sin store erfaring i byggebranchen sikre, at kunder og interessenter fortsat vil opleve en professionel leverandør af kvalitetsprodukter.

”Miljø og bæredygtighed vil sætte dagsorden i fremtidens byggeri, og markedet efterspørger bedre og mere veldokumenterede produkter og løsninger”, udtaler Jens Eg

Sammen med bæredygtighed vil eksport af et internationalt produktsortiment til nye markeder være det primære fokus.

”DAFA`s byggeprodukter og tætningsløsninger sælges i dag i flere lande. Denne del skal udbygges med nye internationale sortimenter og brand muligheder” slutter Jens Eg.

DAFA er stolte af at betjene nogle af de mest betydende kunder indenfor henholdsvis Industrial Solutions og Building Solutions, hvor DAFA har været en betroet partner i årtier. DAFA’s kunder har individuelle behov, men deler et fælles krav til overholdelse af branchespecifikke standarder, fremragende funktionalitet og pålidelig kvalitet, hvilket DAFA fortsat vil prioritere højt med tilføjelse af nye kompetencer og et konstant fokus på bæredygtighed og innovation.

For evt. yderligere info er I velkommen til at kontakte:

DAFA Group A/S
Steen Bødtker, Group CEO

T 20 80 88 00
M sbo@dafa.dk
Kontaktperson:
Steen Bødtker
Telefon:20808800
 
Afsender:
DAFA Group A/S
Holmstrupgaardvej 12
8220 Brabrand
 
Filer og billeder
Opret din pressemeddelelse med det samme! Opret pressemeddelelse

Presseudsendelser.dk ApS

Benediktevej 44
8800 Viborg
Telefon 2347 1166